Film og TV

Husker du Valerie fra Beverly Hills 90210? Her er hun i dag

- 14/11/2022

I 1990’erne var Tiffani Thiessen kendt som Valerie Malone i ”Beverly Hills 90210”.

I sæson 5 af “Beverly Hills 90210” indtager karakteren Valerie Malone det famøse postnummer, og igennem 134 afsnit kan man følge med i hendes vilde liv sammen de andre fra det populære Beverly Hills 90210-slæng. 

Med Shannen Dohertys exit fra den populære serie måtte seerne vinke farvel til Brenda Walsh, og det gav plads til et nyt ansigt i Walsh-familiens hus.

Den plads fik Tiffani Thiessen, der er skuespilleren bag karakteren, de fleste elskede at hade; Valerie Malone.

Foto: Mega

I 1998 forlod Tiffani Thiessen “Beverly Hills 90210” i seriens niende sæson, men vendte retur som gæst til David og Donnas bryllup i finaleafsnittet.

I årene efter “Beverly Hills 90210” havde skuespilleren hovedrollen i flere amerikanske film, men hun er nok mest kendt for sin rolle som Elizabeth Burke i hitserien ”White Collar”, der kørte fra 2009 til 2014.

Siden 2020 har hun været vært på MTV-programmet ”Deliciousness”, der er i sin tredje sæson.

I serien bliver der vist forskellige madrelaterede videoer fra internettet, som et panel af kendisdommere reagerer på.

Foto: Mega

Netop mad er noget, den 48-årige skuespiller og vært er glad for

Hun har nemlig også sin egen hjemmeside, hvor hun flittigt deler opskrifter, og hun udgav i 2018 kogebogen ”Pull Up A Chair: Recipes from My Family to Yours”.

Privat danner hun par med skuespilleren Brady Smith. De har sammen datteren Harper på 12 og sønnen Holt, der er syv år gammel.

Denne artikel blev først bragt på Billed-Bladet. Dette er en redigeret version.