Som kommentator, forsker, forfatter og kvinden bag SHEconomy har Benja Stig Fagerland i mere end 24 år argumenteret for, at det giver økonomisk mening at gøre erhvervslivet mere mangfoldigt. Lige så længe er hun blevet mødt af usaglig kritik og personangreb, og derfor gør hun i dag en dyd ud af at støtte unge kvindelige debattører.
Det kan være ubarmhjertigt at blande sig i den offentlige debat, men for nogle er kampen for at gøre en forskel så vigtig, at de ikke kan lade være. Vi har talt med fire debattører, der på hver sin måde sætter dagsordenen – her er det forsker og forfatter Benja Stig Fagerland.
Det er mange år siden, at jeg gjorde min entré på debatscenen, men jeg husker det stadig vældigt godt. Jeg blev meget overrasket over, at det ikke var mine pointer, som kritikken gik på, men mig som person. Når man bliver ramt på noget personligt i stedet for substansen, bliver debatten afsporet. Jeg har ikke noget problem med en hård tone i debatten, så længe den går på substansen.
Jeg dumpede ned i en international debat om kvinder i bestyrelser og kønskvoter, og debatten var præget af gender fatigue – folk var trætte af at tale om det – samtidig med, at den var meget ophedet. Jeg var meget ung, i begyndelsen af 20’erne, og dengang som nu var min pointe, at mangfoldighed lønner sig, og at kvinder betyder big business. Jeg introducerede begreber som SHEconomy og bærekraftig mangfoldighed.
Mit opråb var: “Fiks systemet, ikke kvinderne.” Det var en helt ny retorik og nogle pointer, som de fleste i dag argumenterer ud fra, men som dengang blev opfattet som noget helt nyt. Men i stedet for at gå efter mine argumenter, blev jeg angrebet på mit udseende og på min person. Den grove modtagelse, jeg fik, kom fra begge lejre, fra begge køn. Jeg fik kastet efter mig, at jeg havde arbejdet som model i USA ved siden af studierne, ikke at det havde nogen som helst relevans for det, jeg sagde. Jeg fik også kritik for, at jeg var en såkaldt ”flinkepige” med høje karakterer, og at jeg var ”lidt for dygtig” og ”lidt for ung”.
Jeg kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne tale om indholdet, hvorfor debatten skulle være så personlig, eller hvorfor kvinder – og især ældre kvinder – havde så travlt med at nedgøre mig som person og bruge min unge alder, som noget negativt fremfor at støtte nye unge nye kvindestemmer. For som ung kvinde har man ikke brug for et spejl, men nogen at spejle sig i. Gode, mangfoldige og inkluderende rollemodeller.
Jeg lyder som en museumsgenstand, når jeg siger det, men de sociale medier ændrede alt. Da jeg startede, foregik debatten på tv, radio og i aviser, og selvom den var hård, var der en vis distance. Så kom de sociale medier, og pludselig kom debatten enormt tæt på. Jeg fik tilsendt trusler og breve både til min fysiske postkasse og min indbakke. Jeg debatterede i toneangivende internationale medier og blev helt fra start kontaktet af The New York Times, The Guardian, BBC Word, The Financial Times Magazine og Der Spiegel. Næsten dagligt bad de om kommentarer, jeg kom ofte på forsiden, og der var både billede og navn i artiklen. Det gav mig en mulighed for at komme endnu bredere ud med mit budskab, men det betød også, at jeg blev angrebet fra flere forskellige sider og ofte meget personligt.
Benja Stig Fagerland, 52 år, er uddannet markeds- og diplomøkonom med en master i ledelse. Har i mere end 24 år beskæftiget sig med mangfoldighed indenfor erhvervslivet, og har blandt andet skrevet bogen ‘SHEconomy’ og udviklet det norske Female Future-program, som udvikler kvindelige ledelsestalenter. Har tre døtre og bor i Norge.
Folk tog mine citater, omformulerede dem og gav dem en helt anden mening, end de oprindelig havde. De løb med antagelser frem for fakta. Det tog mig enormt langt tid at lære, at jeg ikke altid er nødt til at løbe efter debatten for at korrigere den. Det tog mig endnu længere tid at lære at finde en afbalanceret rolle til debatten i mit liv og lægge distance til den. Jeg tror ikke, at der er nogen andre end mine allernærmeste som ved, hvad det har kostet – og stadig koster – at stå fast på sine værdier og holde sig selv oppe.
Jeg bliver ikke så påvirket selv, men jeg er meget sårbar omkring min familie. På et tidspunkt sagde jeg ja til at stille op i et tv-program, hvor jeg skulle vise journalisten og fotografen nogle af de beskeder, jeg havde modtaget og ikke mindst de usande personangreb, som jeg var blevet udsat for. De begyndte at græde, fordi beskederne var så personlige og vulgære og tacklingerne så usande og beskidte. Jeg var blevet hærdet. Jeg var bare sådan whatever. Men senere blev en af mine døtre interviewet, og da de spurgte, hvad hun ville være, når hun blev stor, sagde hun: “Alt andet end mor.” Fordi hun kunne se, hvad prisen var, og hvor meget det kostede. Der begyndte jeg at græde, og der begyndte jeg at trække stikket som debattør.
Jeg er en helt anden debattør nu, end jeg var i starten af mine 20’ere. Jeg deltager kun, når og hvor jeg selv ønsker, og svarer kun på omkring en fjerdedel af de henvendelser jeg får. Folk reagerer anderledes på mig, men først og fremmest er jeg en bevidst og erfaren gammel cirkushest, som har løbet en del runder. Jeg er hærdet og hårdhudet. Jeg hviler godt i mig selv, jeg har bevist mit værd, jeg står trygt og fast på mine værdier, og jeg ved, at jeg har så meget tyngde og indsigt på mit område, at der ikke er nogen, der kan tackle mig på fakta.
Det er vigtigt for mig at støtte og løfte unge, mangfoldige kvinder, som deltager i samfundsdebatten, for jeg kan jo se, at de fleste forsvinder. Det har altid været mit motto, at man løfter sig selv ved at løfte andre. Vi er meget få af de gamle rotter, som fortsat står fast. Man bliver udslidt af at være en del af debatten over lang tid.
Jeg bruger en del tid på at skrive private beskeder til unge, kvindelige debattører, hvor jeg siger ”godt gået” og opfordrer dem til at blive ved. Det gør jeg også, når jeg ikke er enig med dem. Det handler om, at vi skal løfte og støtte de kvindelige debattører, og der har kvinder på min alder et ansvar. Der er nogle, der siger, at vi har brug for kvinder med erfaring, men vi har også brug for de unge, som kommer med modig nytænkning og kampgejst. Det gør ondt i maven på mig, når jeg ser, at endnu en kvindelig debattør trækker sig, for jeg ved akkurat, hvad de går igennem. Vi skal løfte dem, og vi skal modarbejde jante- og jenteloven.
