Mode

Vil du være modepraktikant på ELLE?

- 17/04/2026

Elsker du mode og shopping, og kunne du tænke dig at prøve kræfter af med et job i mode- og magasinbranchen? Så er du måske ELLEs nye modepraktikant.

Interesserer du dig for de nyeste trends og tendenser og drømmer om et job i modebranchen?

Så er du måske ELLEs nye modepraktikant.

Som ELLEs modepraktikant vil du få et unikt indblik i modebranchen, blive en del af redaktionen og opleve hverdagen på verdens største modemagasin.

Det indebærer praktikantstillingen

– at hente/aflevere tøj til ELLEs modesider
– at hjælpe til på fotoskydninger
– at skaffe priser og billeder af produkter
– at koordinere danske såvel som internationale modeuger
– forefaldende arbejde på redaktionen

Vi forventer, at du er

– Flittig
– Ambitiøs
– Engageret
– Struktureret
– Fleksibel
– Udadvendt
– Modeinteresseret
– Minimum 18 år

Praktisk info

Stillingen er 4 dage om ugen fra kl. 9-17 af minimum 6 måneders varighed. Vi søger løbende og vil gemme din ansøgning til, vi igen mangler.

Send en mail til os på viitus@elle.dk med:
– Ansøgning
– CV
– 3 ting, du ønsker dig lige nu (gerne med billeder)

Vi glæder os til at høre fra dig.