Få litteraturformidler, superlæser og radiovært Nanna Mogensens seks bedste bud på, hvordan man får klassikeren ned fra piedestalen og i øjenhøjde.
Nanna Mogensens lejlighed på Vesterbro i København er der to store reoler: den i arbejdsværelset til samtidig, udskiftelig litteratur og så den i stuen, der er helliget bøger, hun selv kårer som klassikere.
Det kan både være nye og gamle bøger. Samlingen er ikke permanent, den vokser og skrumper; fx har Karl Ove Knausgårds selvbiografiske mursten ”Min kamp” måttet vige pladsen for nylig.
”Jeg troede, at den ville være et klassisk værk, der overskred alle grænser for selvfortælling, men i dag finder jeg den overvurderet og temmelig irriterende. Man kan godt forfalde til en hype om en bog, men nu er Knausgård altså røget i skrammelhjørnet. Han har fyldt meget og repræsenterer for mig det store mandlige ego, der har været i klassikertænkningen i mange år,” siger Nanna Mogensen, der ligesom flere af sine kolleger udfordrer netop den forstokkede tanke om klassikerrækken som en urørlig størrelse.
En klassiker er en roman, der bliver ved med at give noget forskelligt til forskellige tider. Og du har sikkert, som Nanna, læst flere uden at opdage det.
”De første klassikerværker, jeg mødte uden at vide det, var de eventyr, jeg fik læst op af min mormor. Og de bibelhistorier, vi fik læst i skolen. De klassikertekster har præget mig meget,” fortæller Nanna Mogensen, der først selv sådan rigtigt begyndte at læse bøger i gymnasiet.
”Dengang talte man ikke så meget om klassikere versus samtidslitteratur, og det tror jeg var udmærket, for så gik jeg bare til det som bøger. Der er sådan en mærkelig andægtighed over ordet klassiker, som gør, at man som læser kan få en fornemmelse af, at man skal anstrenge sig særligt eller gå til bogen med en særlig seriøsitet eller bukken,” siger Nanna Mogensen og giver her sine læseråd videre.
1. DET ER BARE EN BOG
Tænk på det som et almindeligt stykke fiktion og ikke som noget særligt ophøjet, bare fordi det er en klassiker. At en bog bliver kaldt for klassiker, betyder blot, at den er relevant til alle tider og beskæftiger sig med almenmenneskelige forhold. Og dem har vi brug for at beskæftige os med hele tiden.
2. DU BEHØVER IKKE FORSTÅ ALT
Fortvivl ikke, hvis du ikke forstår alt, når du fx læser et værk. Lad være med at tro, at der er én rigtig måde at forstå værket på. Hvis du synes, du forstår noget, så er det godt nok
3. LÆS BOGEN OM BOGEN
Du skal ikke skamme dig over at bruge hjælpeværker til at komme i gang med en stor klassiker. Hvis du fx vil læse James Joyces ”Ulysses” (1922), kan det være godt at læse et par af de guidebøger, der er til værket, for at komme ind i det. Det skal man ikke skamme sig over – man kan altid læse den bagefter.
4. LÆG DEN FRA DIG
Hvis du er i gang med en klassiker og ikke synes, du kan komme videre, så lad den ligge, og begynd på en anden. Der er ikke noget krav til, at du skal læse den fra side et og frem til slutningen. Måske føler du først for dens univers om ti år. Sådan er det med en klassiker; den giver dig noget forskelligt, afhængig af, hvor du er i livet.
5. ORIENTER DIG
Er du i tvivl om, hvor du skal starte, så tjek diverse forlags hjemmesider ud; det bugner med klassikere. De seneste ti år har der været stort fokus på at genoversætte værker, men også grave glemt guld frem. Mange forlag har klassikerserier, man kan læse fra ende til anden. Find dem på en streamingtjeneste eller biblioteket.
6. UDFORDR KLASSIKERTANKEN
Børst støvet af din forestilling om, hvad en klassiker er. I dag er man begyndt at udfordre klassikerrækken ved at introducere andre væsentlige bøger som nye klassikere. Fx bøger af kvindelige forfattere, hvis stemme får taletid på ny.
