Sundhed

Derfor er saunagus godt for dig

- 05/10/2016

Saunagus booster kredsløb, immunforsvar og giver et kæmpe energispark – perfekt restituering oven på din træning. Sundhedsekspert og gusmester Tina Andersen deler ud af sine bedste tips her.

Vi lever stadig i et såkaldt saunakulturelt uland, men flere og flere er begyndt at få øjnene op for, hvad dampende varme kombineret med aromaterapi, mindfulness og en iskold dukkert kan gøre for krop og sind. Har du endnu ikke prøvet at blive guidet gennem en sauanagus-session, så har du en kæmpe wellness-oplevelse i vente. 

“Saunagus har en all over-effekt, der sætter gang i en masse processer. Kroppen bliver sat på overarbejde i varmen, hvilket styrker immunforsvaret; hjertet pumper hurtigere og skubber blodet ud i alle dele af kroppen, blodkarrene udvides, og når du samtidig arbejder med vejrtrækningen, kommer der mere ilt ud til din krop og dine muskler”, fortæller gusmester Tina Andersen fra Kurhotel Skodsborg.

Læs ogå

Skønhedsredaktøren: Denne hårspray giver den vildeste volumen

SAUNAGUS FOR BEGYNDERE – SÅDAN GØR DU

1. Just do it! Hvis du gerne vil prøve noget nyt, der giver dig en bedre kropskontakt, så er saunagus oplagt, fordi det er så nemt at komme i gang – du skal blot sidde i saunaen og mærke, hvordan kroppen arbejder for dig ved bl.a. at svede for at nedkøle sig selv. 

2. Accepter varmen kan være angstprovokerende for mange, men se på det som en spændende eller sjov udfordring, og prøv at arbejde med at rykke ved dine grænser og mærk, hvilken glæde og stolthed det giver. Husk, at du altid kan gå udenfor, hvis det bliver for meget.

3. Gå 2-3 gange om ugen. Kombinér saunagus med din træning, for det bløder op og afspænder kroppens muskler, samtidig med at det giver fornyet energi. Men ligesom med træning er det vigtigt at have hviledage, så gus ikke dagligt. 

4. Har du hjerteproblemer eller er højgravid? Så kan den intense varme og kredsløbsstimulation være alt for voldsom for din krop. Det anbefales derfor ikke. Hvis du generelt er i tvivl inden den første gang, så spørg din læge, om det er en god idé. 

5. Sluk tørsten. Du mister både væske og salte i saunaen, så tank op med vand inden afkølingen samt bagefter saunagusen, og hvis du kan mærke, du har lyst til det: En salt snack.

Iskoldt energispark og smukkere hud 

Undervejs i en gus afsættes der også tid til kolde gys. Det kan være i form af en frisk havdukkert, knust is, der masseres på huden, eller en tur under en kold bruser, fortæller Tina Andersen:

“Når kroppen møder kulden, trækker blodkarrene sig lynhurtigt sammen, og chokket udløser en flod af endorfiner og adrenalin i blodet og skaber en øget følelse af mere energi og vitalitet. Er du i gang med, eller ønsker du et vægttab, så kan saunagus godt sparke lidt til motivationen, ligesom den kan give smukkere hud, da blokerede porer vil udrenses, så der sker en fantastisk fornyelse”.

Du taber ikke overflødige kilo ved at svede i en sauna, men krop og sind stimuleres, og du kommer af med affaldsstoffer og væskeophobninger, hvilket kan være en fin kickstart på en kur. Samtidig mener man, at vekselvirkningen mellem varme og kolde oplevelser har en positiv effekt på dit stofskifte. Og selv om kost, træning og en fornuftig livsstil er den eneste mirakelkur mod appelsinhud og urenheder, så har jeg oplevet på egen krop og mine klienter, at saunagus også gør en positiv forskel.

Duftterapi

Saunagus handler dog også om at få en ind i kroppenoplevelse, hvilket bl.a. sker gennem aromaterapi, hvor æteriske olier bliver blandet med vand og kastet på de brandvarme saunasten, så de afgiver duftende damp, som gusmesteren spreder i saunaen ved at svinge et håndklæde – det giver samtidig et boost af varme i deltagerne. – 80 procent af alle dufte trigger positive fornemmelser eller minder i os. På en grå og trist vinterdag kan det eksempelvis være rart at blive stimuleret med dufte som citrus og citrongræs, der får os til at tænke på sommerferie og sol.

“Personligt foretrækker jeg dufte som ylang-ylang, fennikel, pebermynte og tjære, og en af mine helt store favoritblandinger er fyrretræ og cedertræ med enebær, der har en fantastisk dyb duft af våd og frisk skovbund”, siger Tina Andersen.

Den følelsesmæssige stimulering, duftterapien sætter i gang, er heller ikke uvæsentlig, og hver gusmester vælger dufte baseret på naturlægemiddel-kendskab fra forskellige verdenshjørner:

“Ifølge det årtusindgamle indiske sundhedssystem ayurveda siges duften af hhv. lavendel og citrongræs at berolige og dæmpe traumer, chok, angst og stress. Herhjemme har kloge koner og klostre med naturmedicinske behandlere benyttet rosmarin, der havde ry for at bringe lykke og beskytte mod onde onder og heksekunst. Under pesten blev planten båret om halsen til beskyttelse mod pest og til at genopbygge helbredet. Ingefær, der stammer fra Asien, kan styrke immunforsvaret, mens den australske tetræolie har svampedræbende, antibakterielle og antivirale egenskaber og først og fremmest anvendes mod infektioner og til at styrke immunforsvaret og luftvejssystemet, og kan hjælpe ved kighoste, astma, bronkitis og bihulebetændelse. tag kontrol med mindfulness Endelig er saunagus en oplagt mulighed for at udfordre dine egne personlige grænser og ikke mindst at være fuldt ud til stede i nuet.”

Læs ogå

5 ting, der ødelægger dine negle

“Jeg inviterer altid til at dyrke mindfulness i saunaen, for det kan være angstprovokerende for mange at skulle udholde en varme nær de 100 grader. Med mindfulness, altså bevidst nærvær og accept af nuet, kan du lære at tage kontrol over din hjerne og ikke lade dig styre af panikfølelser om, at du bør træde udenfor. Her kan det dybe åndedræt være en stor hjælp”, fortæller Tina Andersen. 

De lange, rolige vejrtrækninger helt ned i maven er en af de mest effektive måder at slappe af på, så man undgår at hænge fast i fantasier eller forestillinger om fortiden eller fremtiden. Når du mestrer teknikken, kan du få en indre oplevelse af din krop og mærke, hvor fedt det er, at den fungerer, er rask og arbejder for dig, i stedet for at tænke: Av, min hud er varm – hvordan slipper jeg væk fra det her?