Film og TV

Leighton Meester er aktuel i ny film på Netflix – og det lover godt

- 03/03/2022

Skuespillerindens nye film har premiere i dag.

Når man tænker på Leighton Meester, er det næsten umuligt ikke også straks at tænke på hendes rolle som den bestemte og manipulerende Blair i serien ’Gossip Girl’.

Hvis man virkelig var optaget af hendes karriere, kan det være, at man også får tonerne af hendes musikalske samarbejde med Cobra Starship, sangen ’Good Girl Gone Bad’, i hovedet.

Selvom Leighton Meester for fans af serien om New York Citys unge og privilegerede societyklike nok altid vil være Blair Waldorf, så har skuespillerinden også givet sig i kast med andre roller, siden serien sluttede i 2012.

Og nu er hun aktuel i en ny film på Netflix, der har premiere i dag.

Filmen ’The Weekend Away’, der er baseret på den populære bog af samme navn, har Leighton Meester i hovedrollen som den unge kvinde Beth, der er taget på en smuttur til Kroatien med sin veninde Kate. Turen tager en uventet drejning, da Kate dør, og Beth bliver beskyldt for at have slået sin veninde ihjel. Med anklagerne starter en kamp for Beth om at rense sit navn og finde frem til sandheden.

Du kan se ‘The Weekend Away’ på Netflix fra 3. marts. 

Se traileren til filmen her: 

Læs ogå

Populært kostumedrama og ikonisk musical: Det skal du streame i marts