Modeugen

Anmeldelse: “Den nye kreative direktør for Day Birger et Mikkelsen har på kort tid sat sit eget præg”

- 03/02/2022

ELLEs moderedaktion anmelder i denne uge shows til den københavnske modeuge. Her er det Johanne Brostrøm, der skriver om Day Birger et Mikkelsen.

DAY Birger et Mikkelsen blev etableret i 1997, og i 2020 fik det mere end 20 år gamle brand en ny kreativ direktør ved roret, nemlig den tidligere chefdesigner hos By Malene Birger Christina Exsteen.

Opgaven lød på at redefinere Days look, og det kan godt være en svær opgave med et allerede så etableret modehus.

Christina Exsteen har på kort tid fået sat sit eget præg på brandet, hvor hun har tilført et mere minimalistisk take på det boheme-inspirerede univers.

Gårsdagens show var det andet med Christina Exsteen ved roret, hvor klassiske Day-items som flagrende plisserede kjoler, blondesæt og blomsterprint fik selskab af minimalistiske suits, blødt læder og enkle frakker.

Læs ogå

Anmeldelse: ”A. Roege Hove manglede lidt wow-effekten fra sidste sæson”

Der er stadig masser af detaljer at dykke ned i, som cut-outs i ryggen på en simpel kjole, slidser i bukser med let svaj eller de skulpturelle guldknapper i de både figursyede blazerjakker og cosy striksæt, som tilførte et quirky og elegant touch.

Alt i alt forener den nye chefdesigner Days oprindelige boho-dna med moderne minimalistiske snit for en opdateret version af den klassiske garderobe.

Se udvalgte looks fra kollektionen her. 

Læs ogå

De 34 bedste street style-looks fra modeugens anden dag