Hudpleje

Klar til mundbind? Sådan undgår du at få ”maskne”

- 29/11/2021

Covid-19 har gjort ord som samfundssind, smittetryk og mundbind til en del af vores daglige ordforråd. Og i takt med at netop mundbindet kom ind i billedet, er der opstået et nyt og ikke efterstræbelsesværdigt hudfænomen, som The New York Times er gået så vidt som til at kalde 'den nye type akne', nemlig 'maskne'.

‘Maskne’, der er en sammentrækning af maske og akne, dækker over hudirritation eller urenheder, der opstår omkring næsen, munden og kæben på grund af mundbind.

Irritationerne opstår dels på grund af den gnidning, der skabes mellem mundbind og hud, og dels fordi fugten og varmen under mundbindet giver uønskede bakterier optimale forhold for at udvikle sig.

Hvad kan du gøre for at forebygge? Og hvad gør du, hvis mundbindet, som vi nu atter skal til at have på mange gange i løbet af en dag, har sat sine spor på din hud? Læs med herunder, hvor ELLEs skønhedsredaktion kommer med 7 gode råd til at undgå ‘maskne’.

Læs ogå

Skønhedseksperten: Ingen rød læbestift er lige så holdbar og intens som denne

1. LESS IS MORE, MEN…

En tommelfingerregel i kampen mod ‘maskne’ er less is more. Du skal ikke forvirre huden med et kæmpearsenal af produkter, men tag dog aldrig rens ud af din hudplejerutine. I den perfekte verden renser du huden, så snart du kommer hjem og ikke skal bruge mundbindet længere. På den måde slipper du hurtigst muligt af med sved og snavs, og hvad der ellers måtte gemme sig bag mundbindet, som kan udvikle sig til urenheder.

1
Foto: PR Sådan undgår du 'maskne'

'Hydrating Cleansing Milk', Rudolph Care, 100 ml, 295 kr.

2. HUSK FUGT

Giv din hud de bedste forudsætninger for at undgå ’maskne’ ved at sørge for, at den er gennemfugtet. Både ved hjælp af din dagcreme, som er et af de produkter, du også skal prioritere, og ved at bruge en mist, der tilfører ekstra fugt. Spray den på, inden du bruger din dagcreme, eller for sig selv i løbet af dagen, hvis huden føles tør. ‘P.O.W.E.R Essence Tonic’, pHformula, 75 ml, 399 kr. Kan købes hos klinikker, der behandler med pHformula.

3. ET PLASTER PÅ SÅRET

Hvis der er optræk til – eller allerede er opstået – eksemlignende tilstande i ansigtet efter gnidninger mellem din hud og dit mundbind, så find en god, reparerende creme frem. Smør huden efter behov, der hvor den er generet, men gør det endelig også, inden du tager mundbindet på.

2
Foto: PR Sådan undgår du 'maskne'

 'X-Tra Dry Skin Fix', Beauté Pacifique, 120 ml, 219 kr.

Læs ogå

Skønhedsredaktionen guider: Flotte julenegle

4. MASKE MOD ‘MASKNE’

Tilstoppede porer bærer et stort ansvar for ‘maskne’-udbrud. Et par gange om ugen kan du derfor med fordel bruge en peelingmaske, der renser i dybden og altså fjerner døde hudceller og snavs. En peelingmaske med indhold af salicylsyre vil desuden have en neutraliserende effekt på hudens uønskede bakterier.

3
Foto: PR Sådan undgår du 'maskne'

'Treatment Enzyme Peel', Emma S., 75 ml, 229 kr.

5. SYRE OG RO

Hvis du allerede har akne, som forværres af mundbindet, eller hvis din urene hud er ‘maskne’-relateret, så vil et serum målrettet netop uren hud gøre en forskel. Kort sagt skal dit koncentrat af et serum gerne indeholde en række syrer, f.eks. LHA og salicylsyre, der fjerner de døde hudceller og rengører porerne. Derudover har plaget hud desuden brug for ro og balance, som ingrediensen niacinamid kan bidrage til.

4
Foto: PR Sådan undgår du 'maskne'

'Effaclar Ultra Concentrated Serum', La Roche Posay, 30 ml, 300 kr.

Læs ogå

9 beauty-julekalendere, du skal forkæle dig selv med i år

6. SOS

Har du brug for øjeblikkelig lindring og ekstra hudforkælelse, kan du lave dit eget kompres. Spray et par tynde, uparfumerede papirsservietter med termisk kildevand, der virker beroligende og irritationsdæmpende. Lad det sidde i 10 minutter og smør derefter huden ind i din dag- eller natcreme.

5
Foto: PR Sådan undgår du 'maskne'

'Eau Thermale', Avène, 50 ml, 45 kr.

7. SKRU NED!

Giv huden de bedst mulige betingelser for at ånde ved at droppe foundation, concealer, blush og al anden makeup, der ellers vil være dækket af mundbindet. Er det for ukomfortabelt at sidde ukamufleret til møde på Teams? Så rens makeuppen af igen inden du skal ud ad døren, og mundbindet skal på. Eller se dit foundation-fri look som en anledning til at gøre ekstra meget ud af øjenmakeuppen.