ELLEs septembernummer er på gaden + ELLE Decoration
Af Dina Saugman - 25/08/2021
Home / Mode / ELLEs septembernummer er på gaden + ELLE Decoration
Torsdag den 26. august lander ELLEs nyeste nummer, hvor du oven i købet får ELLE Decoration med i handlen. Få et sneakpeak her i artiklen på, hvad du kan forvente dig af månedens magasiner.
I ELLEs septembernummer, du kan få fingrene i den 26. august, kan du møde Trine Dyrholm, en af landets største skuespillerinder, der fortæller i små og store nedslag om at kaste sig hovedkulds ud i voksenlivet, at være splittet til atomer og at lande med stærke knogler.
I det nye magasin bliver du også præsenteret for 7 håndværkere, der har taget deres interesse og redskab i egen hånd for at give deres bæredygtige svar på klimakrisens udfordringer. Her kan du blandt andet læse dig klogere på, hvorfor, der ikke findes nogen udveje med keramik, hvordan en sprudlende have kan skabe glæde, hvorfor strik er demokratisk eller hvorfor træ ikke bare er træ.
Derudover kan du selvfølgelig dykke helt ned i sensommerens tendenser. Hvad er værd at vide om nye tasker, sprøde skjorter, denim i alle afskygninger, markante kæder samt statement- og hjemmestrik.
Og så jagter vi de helt perfekte blue jeans, der vil være din redning på travle morgener, og som du aldrig kommer til at skille dig af med.
Du kan også læse om drukkulturen i Danmark og om, hvorfor det kan være så svært at sige nej, når Vilma Sandnes Johansson i sit essay, ’Druk og lyst’, fortæller om, hvordan druk er indgraveret i vores kultur.
I ELLE Decoration kan du glæde dig til læse om 12 københavnske restauranter, du bør besøge dette efterår, og til at blive budt indenfor hos parret bag Griegst, Amalie Adrian og Noam Griegst, samt i tre hjem, der emmer af gæstfrihed.
I galleriet nedenfor kan du tage et smugkig på, hvad du får med i denne måneds ELLE og ELLE Decoration.