Debatten om, hvorvidt folkeskolepiger må bære crop tops eller ej har den sidste uge været på alles læber. Her på ELLE er vi vilde med crop tops og lingeri-inspirerede detaljer, der denne sæson endnu en gang er at se overalt i gadebilledet. ELLEs Rose Maria Boelsmand ser nærmere på tendensen og historien bag.
Denne artikel er første gang bragt i ELLEs aprilnummer 2021.
Uanset hvornår du er vokset op, er det givetvis med et ikon, der har vist sig frem offentligt med sine inderste klæder yderst eller i det mindste haft dem ublu blottet.
I 1990’erne var det Madonna iført den nu ikoniske Jean Paul Gaultierbustier med kegleformede bryster på sin Blonde Ambition-tour, i starten af 00’erne viste Britney Spears og Christina Aguilera, hvilke (g-)strenge de spillede på under deres ultra-lavtaljede jeans, og i 2010’erne satte Kim Kardashian og Beyoncé nye standarder for, hvor gennemsigtig en kjole på den røde løber kunne være, og hvor lidt der kunne overlades til fantasien herunder.
Det at bruge undertøj og lingeri-detaljer som accenter til et look er ikke noget, der kun hører nyere tid til. Det er en mode-note, der har eksisteret i århundreder, hvor stort set alle generationer har hevet et element ud af den intime skuffe og udfordret grænserne for, hvad der er acceptabel påklædning.
Den dynamiske linje, der afgør, hvad der er provokerende i modebilledet, flytter sig konstant, og det, der før har været dømt som værende uanstændig påklædning, bliver accepteret som en chik trend. Det være sig 1800-tallets korsetter, synlige bh’er eller crop tops, blondechemiser og gennemsigtige kjoler. Trends, der alle er synlige i gadebilledet anno 2021 og hos de spritnye SS22-kollektioner.
Læs også: Bag om de største tendenser til Copenhagen Fashion Week
Fra kongelig til popkultur
Moden går i ring, og således også når det kommer til at bruge undertøj over tøjet. Tilbage i 1500-tallet gik mænd i leggings, hvilket fik dem til at føle sig lettere eksponerede. Et voila: en tekstil-’pung’ blev opfundet, og d’herrer forstod at dekorere det snedige lille skridtaggregat med en sådan bravur, at det blev tidens mest hypede accessory.
En accessory, der muligvis har banet vejen for, at kvindemoden sidenhen ofte har yndet at fremvise de inderste påklædningsgenstande yderst. Tænk korsetter, der entrerede moden i det 16. århundrede med den franske dronning Catherine de’ Medici, som bandlyste brede taljer fra hoffet.
Den franske dronning indledte herved en 300-årig periode, hvor korsettet herskede over alle øvrige kvindemodetrends, og hvor der fra modeskabernes side blev eksperimenteret med det besnærende snørestykke, så det matchede tidens skiftende trends i materialevalg, udskæring og pynt.
Fælles for alle udgaver af korsettet var, at det skulle ses som en del af outfittets ydre, selv om det faldt under kategorien undertøj. Korset-diktaturet blev heldigvis afsluttet af Chanels moderevolution i begyndelsen af 1900-tallet og lå stort set uberørt hen indtil 1970’erne, hvor punkens grand old lady, Vivienne Westwood besluttede, at det var på tide at give det hedengangne taljestykke en genopstandelse.
Hun trak særligt på referencer fra 1800-tallet og den victorianske storhedstid og brugte ud over korsetter delikate blonder og silkechemiser som fine kontraster til sine i øvrigt rockede og rebelske look.
Designere som Alexander McQueen og Jean Paul Gaultier var ikke sene til at gøre Westwood kunsten efter, og effekten af designernes lingeri-inspirerede luner fandt også vej til popkulturen i 1980’erne, hvor især Madonna var eksponent for trenden. Hun optrådte i blondekorset til VMA-uddelingen i 1984 i sit hvide ’Like a Virgin’-look og siden flere gange i Jean Paul Gaultiers korsetkreationer, ikke mindst den sart-lyserøde sag med keglebryster, taljebælte og lynlås fra 1990, som stadig er blandt sangerindens mest mindeværdige look.
Læs også: De smukke og farverige tørklæder er sæsonens it-item
Den lette chemise
Vi bliver ved Madonna. I 1989 lød der et ramaskrig over hendes ’Like a Prayer’-video, hvor hun optrådte i noget så vovet og letpåklædt som en silkechemisekjole. Videoen var spækket med sensuelle undertoner i samspil med religiøse topnoter, og dét parret med den yderst provokerende påklædning medførte, at hele setuppet blev udskældt af det konservative Amerika og bandlyst i Italien på opfordring af Vatikanet.
Selv om Madonna udfordrede beklædningskonventionerne med sit kjolevalg, var det ikke første gang, at chemisen fandt vej ud af sovekammeret. Omkring 1920, hvor kvindefrigørelsesbevægelsen begyndte at ulme, og Coco Chanel havde frigjort kvinderne fra deres korset-fængsler, favnede de modige unge damer en mere frigjort livsstil.
De røg cigaretter, drak alkohol, klippede håret kort og hoppede i løse kjoler med smalle stropper og blottede ankler; dem, vi i dag kender som ’flapper’-kjoler. Disse var ikke ulig silkechemiserne, der oprindeligt var underkjoler. Chemisekjolen fik status som et sensuelt og vovet tøjstykke, men der skulle alligevel gå flere årtier, før den blev accepteret som anstændig påklædning.
I 1990’erne blev ’the slip dress’ en af tidens største trends, særligt efter at stilikoner som Kate Moss, Victoria Beckham, Caroline Bessette-Kennedy og ikke mindst prinsesse Diana viste sig i variationer af den lette kjole. I dag er silkeunderkjolen et stort set integreret basis-tøjstykke i de fleste klædeskabe, og hver sæson kommer der nye versioner til.
Læs også: Shop den farverige Mads Nørgaard-kollektion her
Trussetrends, bh’er og bar mave
Under SS22-modeugen, var der endnu en gang masser af bar hud, uanset om du vendte blikket mod catwalken eller gæsterne.
Tilbage i 00’erne blev stykket med bart gjort så bredt som muligt med ekstremt lavtaljede jeans, hvor et ekstra stykke undertøj sneg sig ind i det synlige gadebillede, nemlig g-strengstrussen. Selv om det primært var de meget unge pop-piger som Paris Hilton, Christina Aguilera og Britney Spears, der løb med æren for at udbrede trussetrenden, er det faktisk Tom Ford, dengang som chefdesigner for Gucci, der kan tilskrives dillen.
Til Guccis S/S 1997-show skabte han en minutiøs trusse, hvis ultra-smalle strenge blev holdt sammen over halebenet af et sølvfarvet Gucci-emblem. Mere ’logomania’ kan det knap blive. Trenden, eller rettere trussen, poppede frem i lyset igen i 2019, hvor modellen Hailey Bieber besteg den røde løber til årets Met Gala i en kropsnær tyggegummilyserød Alexander Wang-kjole med uendelig dyb rygudskæring, der endte i en g-strengsdetalje med stenbesat Wang-logo, der ikke var ulig Tom Fords 90’er ditto.
Det fortsatte i 2020, hvor Versace til deres SS-show sendte Bella Hadid ned ad catwalken iført lavtaljede sorte bukser og synlige g-strenge over buksekanten. I SS21-kollektionerne blev trusserne igen stoppet ned under buksekanten, men under SS22-modeugen kunne vi igen se de små trusser stikke op.
Hvis vi dvæler lidt ved Bella Hadid, beviser hun at bh- og crop top tendensen holder uagtet vind, vejr og årstid. Hadid spottes ofte i korte toppe og bh’er, når hun er klædt i civil, og formår at integrere trenden i stort set alle sine look, hvad enten det er et joggingsæt med en cropped hættetrøje, en todelt lang gallakjole på den røde løber eller under sin lune Saks Potts-frakke i de koldere måneder.
Hun beviser, stærkt bakket op af de store modehuse, der også giver liv til trenden denne sæson, at det at have bar mave, eller blot et stykke med bart, ikke behøver at være hverken udfordrende, for meget eller uanstændigt.
Forbuddet om crop tops i folkeskolen er heldigvis droppet, og den store opbakning har kun gjort tendensen endnu mere synlig. Og er man helst helt fri for at vise alt for meget, er det også fuldt ud acceptabelt at krydre sit look med en bh eller croptop som en accessory uden på en skjorte, blazer eller kjole.
