Sundhed

Lizzos frugtsnack får dit mundvand til at løbe

- 18/03/2021

Den verdensberømte sangerinde Lizzo, laver ikke kun god musik, hun laver også mad, der får dit mundvand til at løbe. Hun er gået viralt på det sociale medie TikTok med en helt særlig snack, og om lidt forstår du hvorfor!

TikTok er blevet stedet for mange af internettets største trends, og her har madopskrifter især fået en stor plads. En af dem, der er hoppet med på trenden, er den verdenskendte sangerinde Lizzo.  

Lizzo er blevet et stort ikon på TikTok. Her deler hun sjove, rørende og inspirerende videoer. Særligt én slags video er meget populær hos popikonet. Der drejer sig om videoer, hvor Lizzo deler lækre madtips til sine følgere.

Lizzo delte for nyligt en helt særlig opskrift på sin TikTok, som sidenhen er gået viralt. Det er opskriften på en frisk og lækker “smoothie”, men i en lidt mere alternativ udgave, end vi normalt kender til.

Sådan gør du Lizzo kunsten efter

Normalt plejer man at blende en smoothie, men Lizzo tager opskriften i en anden retning. Hun mener nemlig, at man får meget mere smag ud af snacken, hvis man spiser den ublendet.

Men hvad er der lige i den “smoothie”, som gør den så speciel?

Alt du skal bruge er:

  • Blåbær
  • Brombær
  • Granatæble
  • Kokosvand
  • Isterninger

Herefter skal du blot følge disse tre nemme trin:

1. Den søde og syrlig bærblanding hældes i en skål.  

2. Frisk kokosvand hældes nu over de saftige bær.

3. Som prikken over i’et tilføjes isterninger til bærsymfonien – de holder den dejlig kølig.

Så er det ellers bare om at finde en ske frem og nyde den friske frugtsnack. Vi lover dig, den er værd at give en chance!

Hvis du ønsker endnu flere opskrifter, så hop ind og følg Lizzo på TikTok. Her deler hun ugentlig ud af lækre veganske opskrifter, som både er nemme at lave og som smager himmelsk. Du kan finde hendes profil her.

Læs også: 10 TikTok-profiler du skal følge lige nu