Film og TV

Her er dokumentaren, du ikke må gå glip af, hvis du fascineres af supermodeller

- 28/10/2020

1990’ernes svar på nutidens influencere var de indflydelsesrige ”supers” også kaldet Naomi Campell, Cindy Crawford, Linda Evangelista og Christy Turlington. De fire supermodeller dominerede forsiderne og catwalken fra Paris til New York, og nu kan du lære dem endnu bedre at kende, når dokumentaren ”The Supermodels” inden længe rammer verden over.

Det er omkring tredive år siden, at vi for første gang stiftede bekendtskab med de legendariske supermodeller, Linda Evangelista, Naomi Campell, Cindy Crawford og Christy Turlington. Fire kvinder, der var med til at præge 90’ernes modebillede, hvor modeller gik fra at være påklædningsdukker til glamourøse og indflydelsesrige rolle- og supermodeller. 

De fire “supers” var desuden også en del af det, der bliver kaldt “The Big Six”, der altså foruden de fire kvinder også består af Claudia Schiffer og Christy Turlington – de regerede 90’erne, og selvom at Schiffer og Turlington ikke medvirker i dokumentaren, så var de altså ligeså toneangivende som de fire andre kvinder.

Læs også: Helena Christensen: “Sådan kommer jeg til at se 20 år yngre ud”

Hvorder i dag findes uendeligt mange ’influencere’ ude i verdenen, som influerer unge mænd og kvinder, så var der ingen mere indflydelsesrige (eller genkendelige) som de fire ”supers” – de styrede 90’erne, og blev betalt svimlende beløber for det.

Og uanset om de arbejdede sammen eller hver for sig, så var de altid at finde på forsiderne af de største modemagasiner og de mest prestigefulde catwalks, og sammen skabte de nogle af tidens mest ikoniske modeøjeblikke. Nu fortæller de deres historie fra tiden i 80’erne og op igennem 90’erne – om modelivet, deres dybe venskaber, det hårde arbejde og deres store drømme.

Vi håber, at vores rejse, som I ser i dokumentarserien, vil opmuntre, motivere og inspirere unge mennesker rundt om i verden,” siger Campbell, mens Evangelista understreger sine forhåbninger om, at: “folk ser dette som en fejring af ikke kun vores individuelle historier, men også fejringen og vigtigheden i stærke venskaber, drømme og udholdenhed.”

Læs også: Se Helena Christensen i samme Lacroix-look som hun bar for 30 år siden

Cindy Crawford, hvis datter, Kaia Gerber, er gået i samme fodspor, fortæller, at glæden var stor ved genforeningen med hendes modelveninder: ”Jeg er begejstret over at blive genforenet med mine veninder, men også for at fejre og undersøge hvordan vi som supermodeller var med til at overskride og flytte de dengang traditionelle opfattelser og grænser for, hvordan, man var model i modebranchen.”

Det er altså ikke bare en skildring af livet som model, men også personlige fortællinger, der aldrig er blevet delt før.

Den nøjagtige udgivelsesdato er endnu ikke annonceret, men det forhindrede ikke de fire kvinder i at dele den store nyhed på Instagram med et helt særligt billede.

Et ærefuldt og ikonisk øjeblik, hvor de fire supermodeller går snakkende ned af catwalken til lyden af George Michaels berømte ’Freedom’ til Versaces AW91-show. 

Læs også: Emily in Paris-stjerne chokerer: Så gammel er Emily Cooper

Dokumentarserien er instrueret af den Oscar-vindende instruktør Barbara Kopple, og bliver vist på streamingtjenesten, Apple+. Og vi underdriver, når vi siger, at vi næsten ikke kan vente!

Og indtil vi kan smide os tilbage i sofaen og nyde synet og historien om de fire ”supers”, så har vi selvfølgelig samlet dem og resten af de ikoniske 90’er-modeller, som du kan savle lidt over ved at swipe igennem galleriet.