Den 31. maj 2020 kan du se Rebecca Vera Stahnke, grundlægger af Veras, i en ny dokumentarfilm, der er et ærligt og råt portræt af Rebeccas kamp om at realisere sin drøm om et cirkulært genbrugsunivers. I den anledning spurgte vi hende om...
Den 31. maj 2020 kan du se den 31-årige københavner Rebecca Vera Stahnke, grundlægger af Veras, i den nye dokumentarfilm Rebeccas Rum på DRtv, der har fulgt iværksætteren i et skelsættende år i hendes liv.
I april 2016 tog hun springet og startede et cirkulært genbrugsunivers under navnet Veras – og i realiseringen af sin drøm, der i dag er en stor succes, kæmpede Rebecca en kamp om at finde en balance mellem sin profession, og den hun er.
Dokumentarfilmen af den debuterende instruktør Grit Tind Mikkelsen skildrer vejen til succes på bekostning af den menneskelige konto – og er et både et råt og ærligt portræt af Rebecca, der tager os med bag om facaden.
Psst! I samarbejde med Dansk Erhverv og i forbindelse med filmpremieren vil der være et gratis webinar for alle unge iværksættere den 3. juni kl. 16.30 – 17.30, som du kan læse mere om HER.
Læs med herunder, når Rebecca giver en forsmag på dokumentarfilmen og fortæller, hvordan hun har tacklet ensomheden, kaosset og sin brændende passion i det første år af Veras opstart.
Hvordan opstod ideen og hvad inspirerede dig til dit koncept til Veras Vintage?
Med Veras ønsker jeg at ændre danskernes forbrugsadfærd radikalt fra den lineære model, hvor vi køber mere nyt, end vi har brug for, som hurtigt mister værdi og i sidste ende bliver smidt ud. I stedet skal vi have bæredygtige og cirkulære shoppevaner i et lukket system, hvor intet går til spilde, og alt har værdi uanset tøjets kvalitet, stand og mærket i nakken. Jeg havde svært ved at komme af med mit brugte tøj på en let og tidsbesparende måde med garanteret værdi for alt brugt tøj. Jeg manglede et cirkulært alternativ til de daværende eksisterende platforme for køb og salg af tøj: såsom online bruger-til-bruger-versionen, fysiske kommissionsforretninger og loppemarkeder, hvor jeg brugte uanede mængder af tid på at prøve at sælge mit tøj. Det skulle optimeres, så det var let og smart at forny sin garderobe bæredygtigt og brugt på én og samme tid.
Har folks tilgang til vintage-shopping ændret sig, siden du startede? Og hvordan?
Ja, jeg kan mærke et kæmpe skift i, hvordan det er blevet acceptabelt og faktisk sejt at sige, at tøjet er fundet brugt for en tiendedel af prisen frem for at flashe sin nye jakke til 12.000 kroner. Dengang var tiden ikke med mig, og det var de færreste, som vidste hvad bæredygtig mode og cirkulær økonomi var. Nu begynder folk at forstå det og dyrke det! Vi er både blevet en del af en større politisk agenda, og jeg elsker også at mærke, at forbrugeren stiller højere krav end nogensinde før til nye og bedre shoppevaner. Ungdommen vil være med til at rykke til nye cirkulære forbrugsvaner og vil gøre en forskel – og det er alt for fedt at mærke at kampen om at minimere tøjspild og livsforlænge eksisterende ressourcer er noget, folk er begyndt at forstå på lige fod med fx madspild.
Fortæl om dokumentarfilmen Rebeccas Rum?
Rebeccas Rum følger det første år af min opstart af Veras for cirka 4 år siden. Dokumentaren er ligesom et billede af en tid i mit liv. For mig handler den ikke kun om de klassiske ups and downs, som man går igennem som iværksætter. Det er hårdt at starte noget nyt op, selvfølgelig er det det. Og uanset hvor hårdt, man knokler, så føles det aldrig som, det er nok. Som dokumentaren også viser, så betaler det sig at knokle igennem, men jeg betalte også en pris, da jeg ville skabe mit eget, og det tror jeg, mange iværksættere kan nikke genkendende til. Alt flyder ligesom sammen, når du arbejder 24 timer i døgnet. Der også en masse fantastiske sejre undervejs og masser af tidspunkter, hvor man flyver på endorfiner, og hvor alt føles for godt til at være sandt – og det er nok også det, som får én til at fortsætte og rejse sig op igen og igen. Men for mig så er det vigtigste budskab med filmen, at hvis vi gerne vil være med til at skabe en ny bevægelse, skabe en ny kultur og gøre en reel forskel i verden, så betyder det mindre, hvor lang tid det tager. Og tid har heldigvis fået en hel ny betydning for mig, fordi mit arbejde er så vigtigt, og jeg bliver stolt, når jeg mærker, at verden begynder at forstå mig nu.
Hvordan har du det med, at folk igennem dokumentarfilmen kan se med bagom processen (i medgang og modgang) til den succes, du har skabt?
Jeg håber først og fremmest, at dokumentarfilmen er brugbar for andre, der måske også vil være med til at ændre verden til det bedre. Det vil da være det fedeste, hvis andre bliver inspireret. Helt personligt er det jo både mærkeligt og lidt grænseoverskridende, at kameraet har været så tæt på. Men filmen er måske et bevis på, hvor meget jeg egentlig har skabt og udviklet mig som person, siden jeg startede. Jeg tror også, at mange kan nikke genkendende til, at vi har så travlt med de nye mål, vi skal opnå, at vi glemmer at dyrke os selv privat, og hele den succes vi har bag os. Det minder filmen mig om, at jeg skal huske, og det er også én af grundene til, at jeg håber, at mange vil gå ind og se den på DRtv.
I dokumentarfilmen siger du blandt andet, at du har følt dig alene og er skuffet over dine veninder – hvorfor og hvordan er det at sige det højt?
Det var skønt og befriende at sige højt! I opstarten var jeg meget alene både fysisk i gøremål og i mine tanker om alverdens bekymringer og beslutninger, der skulle træffes. Jeg har altid arbejdet hårdt og disciplineret, og jeg er superpassioneret omkring det, jeg laver, men jeg følte mig meget ensom og kunne godt have brugt større engagement og hjælp fra dem omkring mig. Det er jo ikke fordi, at de er dårlige venner, fordi de ikke har tid til at hjælpe. Det er desværre bare dét, der følger med, når man baner vejen for noget nyt – for her har ingen andre erfaringen til at støtte op. Jeg har jo ikke bare åbnet en ny butik. Dét kunne de fleste venner nok have hjulpet til med. Jeg har udviklet en ny forretningsmodel og rykket grænser for forståelsen af cirkulært forbrug – og det var lang tid før, det blev smart at gå til klimademonstrationer og tale om bæredygtighed.
Hvordan er det for dig følelsesmæssigt at være så involveret i dit arbejde som også er din passion?
Det er udfordrende, men hey jeg elsker det?! For mig er Veras blot et middel til noget større. Den rejse stopper nok aldrig. Det er også en drivkraft at være følelsesmæssigt involveret i sin passion, og hvorfor ellers gøre det? Jeg har dog lært at sætte grænser og adskille, hvornår jeg er på arbejde, og hvornår jeg er privat og også lært, at det er sundt og vigtigt at give sig selv lov til at holde fri.
Du forlod stillingen som projektleder for Copenhagen Fashion Week for at gå din egen vej. Har det at være sin egen chef levet op til dine forventninger?
Det har aldrig handlet om at ville være min egen chef. Det har altid handlet mere om målet, og hvad jeg ønsker at udrette. Det er dog også megavigtigt for mig at være den bedste leder for mine medarbejdere. Og som leder har jeg høje forventninger til mig selv, og nogle gange også en smule for høje. For mig har det altid været mindst lige så vigtigt at skabe en bæredygtig og sund virksomhedskultur – og et arbejdsmiljø, hvor mine medarbejdere er glade og bliver anerkendt for deres arbejde. Jeg er stolt at det stærke fællesskab, som jeg har skabt, og det så berigende og fantastisk at lede en flok seje damer, som sammen kæmper med mig for noget større.
Hvor i processen er du i dag? Hvilke erfaringer har du gjort dig siden indspilningen af Rebeccas Rum? Og hvor er du følelsesmæssig i dag ift. dengang?
Min forretning udvikler sig eksplosivt, kendskabet til bæredygtighed er voksende, og cirkularitet er endelig kommet på dagsordenen. Så langt, så godt! Før skulle jeg banke ret hårdt på dørene for at få folk i tale, og folk havde svært ved at forstå de større tanker bag. Nu kan jeg mærke, at verden er kommet ind i kampen, og det hele er vendt til en efterspørgsel efter min ekspertise. Nu rykker jeg bare visionerne længere op. For jeg er slet ikke mæt endnu. Men det er ret optur at være kommet så langt. Jeg har været i gang med at skabe noget, jeg brænder for, og nu er tiden også med mig. Det er ikke så vigtigt, hvor jeg startede, og hvor jeg er nu, men det har været en vild rejse for mig – og jeg er stadig kun lige startet.
Hvis du er nysgerrig på den nye dokumentarfilm Rebeccas Rum, kan du få et glimt af det ærlige portræt i traileren herunder:
