Trends

Vis mig dit klædeskab med Trine Kjær

- 10/12/2019

Vi har været på besøg hos den smilende og stilfulde iværksætter og influencer, Trine Kjær, og taget et kig på, hvad der gemmer sig i hendes misundelsesværdige klædeskab. Se med!

Trine Kjær blev først kendt under blog-aliaset ‘Trines Wardrobe’, og selvom hun i dag er meget mere end ‘bare’ modeblogger og også kan skrive iværksætter, designer og mor på CV’er, så vil vi gå tilbage til dér, hvor det hele startede; nemlig Trines klædeskab.

Læs også: Trine Kjær: ”Blogmediet har ændret sig gennem årene, for førhen behøvede man ikke at dele ud af sit privatliv”.

Vi har været på besøg i Trines smukke villalejlighed på Frederiksberg, hvor hun bor med sin mand, Nicholas og datteren Roberta, og taget et kig ind i Trines omfangsrige garderobe. Og dét, kan vi love jer for, var som at åbne en skattekiste, der var spækket med vidunderlig vintage, farverige blazere, kjoler, jeans og en helt særlig passion for ting i nylon.

“Jeg samler på ting i nylon,” fortæller Trine. “Helst fra Prada, og det er særligt jakker, jeg er vild med. Min mand har samme passion, så vores samling er ret stor efterhånden. Jeg har mange nylon-tasker fra Prada også, og de fleste er købt vintage.”

Læs også: Vis mig dit klædeskab med Emili Sindlev.

Kom med, når vi tager en rundtur i ‘Trines Wardrobe’ og se hvilken jeansmodel, der er favoritten, Trines nyeste køb, kjolen hun ville tage på på date og ikke mindst dét item, hun aldrig vil skille sig af med. 

Se med i videoen nedenfor, hvor Trine åbner sit klædeskab for os!

Interview: Rose Maria Boelsmand / Video: Kavian Borhani