Vestiaire Collective: ”Disse brands skal du gå efter, når du shopper second hand”
Af Nikita Hoffmann Andersen - 12/09/2019
Home / Mode / Shopping / Vestiaire Collective: ”Disse brands skal du gå efter, når du shopper second hand”
Onlineplatformen, Vestiaire Collective, der hver dag faciliterer salget af tusindvis af luksusvarer over hele verden, har kigget sin data igennem for at finde de mest populære brands lige nu. Det er dem, du med fordel kan shoppe second hand nu, inden de i fremtiden bliver klassikere.
Der er mange fordele ved at shoppe second hand.
De to mest åbenlyse er, at du sparer penge, da ‘pre-loved’ varer for det meste er billigere end nye varer, og du sparer miljøet for yderligere belastning, idet du køber en vare, der allerede er produceret.
Men hvad giver det mening for dig at shoppe second hand, når nu køb og salg af brugte varer er blevet så populært, at diverse salgssider bugner med produkter?
Dét har onlineplatformen Vestiaire Collective, der faciliterer køb og salg af brugte luksusvarer, undersøgt.
Vestiaire Collective er det administrative bindeled, når private såvel som professionelle sælgere lægger deres brugte såvel som nye premium- og luksusmode til salg. Og det gør de i stor stil. Vestiaire Collective modtager nemlig over 35.000 salgsannoncer om ugen. Herefter kan købere over hele verden erhverve sig en vare, der, så snart den sælges, sendes til kontrol for kvalitet og ægthed, inden den finder vej til sin nye ejer.
Salgssiden er dykket ned i sin egen data for netop at kunne sige noget om, hvilke brands der er mest populære på siden lige nu, da det dermed er disse brands, der trender, og som sandsynligvis er på vej til at blive klassikere.
Du ved garanteret allerede godt, at en Chanel-taske altid er værd at kigge efter, idet prisen holder lige så godt som cool-faktoren, men hvad med alle de andre og nyere brands. Hvilke skal du kigge efter?
ELLE har samlet Vestiaire Collectives resultater til dig i galleriet herunder, hvor du kan scrolle løs og shoppe de 8 mest populære brands inden for second hand-shopping lige nu: