Skønhed

Victoria Beckham lancerer endelig sin egen skønhedslinje

- 13/02/2019

Victoria Beckham har i flere år vist stor interesse for beauty-branchen, og nu har hun endelig annonceret, at hun vil lancere sit eget makeup-brand i 2019…

Det er ikke første gang, at Victoria Beckham tester sig selv af i makeup-branchen. I 2016 kreerede hun en limited makeup-kollektion i samarbejde med det eftertragtede amerikanske kosmetikbrand, Estée Lauder, hvilket blev en stor succes.

Og i november 2018 annoncerede hun, at hun ville starte sin egen YouTube-kanal, som blandt andet skulle indeholde masser af makeup-tutorials – hvad vi ikke vidste dengang var, at det ville være makeup-tutorials for sit eget nye makeup-brand.

Den smukke designer og evige stilikon har altså teaset for sin interesse for makeup i nogle år, og nu har Victoria Beckham så endelig offentliggjort, at hun vil lancere sin helt egen skønhedslinje under navnet Victoria Beckham Beauty, og at det allerede vil blive lanceret i 2019.

Ifølge Vogue udtaler Victoria Beckham blandt andet følgende om sit nye mærke: ”Jeg vil gerne tage mig af kvinder både på indersiden og på ydersiden, ved at give dem must-have produkter indenfor både makeup, hudpleje, parfumer og wellness, som jeg føler, at jeg mangler i mit eget liv.”

Læs mere: Victoria Beckham lancerer sporty kollektion i samarbejde med Reebok

Hun fortæller også, at hendes nye YouTube-kanal blandt andet skal bruges som et led til at komme i direkte kontakt med kvinder for at få en forståelse for, hvilke produkter de har behov for, når det kommer til makeup og hudpleje. 

Vi kan slet ikke vente med at se, hvilke beautyprodukter Victoria Beckham kommer til at forkæle os med.

Rygterne siger endda, at produkterne allerede skulle være tilgængelige til efteråret, og at vil blive solgt direkte gennem Victorias egen hjemmeside Victoriabeckham.com.

Kan du, ligesom os, heller ikke få nok af Victoria Beckham? Så har vi i galleriet samlet 18 stiltips, som vi har lært af Victoria Beckham gennem årene…