Trends

Marylou Jewellery: ”Jeg har gjort det dejlig besværligt for mig selv ved at mine kunder kan få det lige, som de vil have det”

- 15/01/2019

Marylou Jewellery er et enkelt og finurligt dansk smykkebrand. ELLE har mødt smykkedesigneren Marie Louise Joensen i hendes smukke butik på Gammel Kongevej. Se med i videoen her.

På Gammel Kongevej på Frederiksberg mangler der ikke fine butikker. Men der findes en helt særlig juvel bag de store glasruder ved nummer 101. Her bor smykkedesigner Marylou (med det borgerlige navn Marie Louise Joensen), og fra butikken udfolder hun hele sit eventyrlige og farverige univers, hvor finurlige detaljer spiller op mod farvelige ædelsten og ukurante perler.

”Jeg synes det er rigtig lækkert at arbejde med nogle ting, der er så tæt på naturen som muligt, og det er helt klart de ubehandlede sten, som er symbolet på vores planet,” fortæller Marie Louise.

Butikken på Gammel Kongevej er som et lille kunstgalleri, som man ikke kan undgå at blive i godt humør af at besøge. Fra gulv til loft er væggene malede i en varm rød-pink tone, og de sirlige smykker er udstillet på små oplyste podier. Ved et arbejdsbord i midten af butikken, hvor der hersker en herlig form for ordnet kaos, sidder Marie Louise selv og laver alle de smykker, der sælges fra butikken.

”Jeg laver alting selv, og har gjort det dejlig besværligt for mig selv, ved at mine kunder kan få det lige som de vil have det. Man kan selv vælge sten i sine smykker eller være med til at skabe noget helt unikt,” fortæller Marie Louise.

I videoen nedenfor kan du møde Marie Louise og på et smugkig på det fine Marylou Jewellery-univers:

Interview: Rose Maria Boelsmand / Video: Kavian Borhani

Marylou Jewellery spiger ud af en kreativitet, der går helt tilbage til den gang Marie Louise som teenager begyndte at lave perlearmbånd og sælge dem til de lokale butikker i sin hjemby. Efterfølgende har Marie Louise dog suppleret den autodiadakte passion med en uddannelse som metalsmed og uddannelsesforløb i London, så hun i dag har al den faglige ballast, der skal til for at formgive smykkerne og fæstne de kostbare sten og perler.

Smykkerne, der kendetegner Marylou, er enkle, men detaljefulde. Stringente, men finurlige. Kort sagt: de er helt unikke og vil med sikkerhed være netop dét touch, der gør dit look noget særligt.

I galleriet har vi samlet et udvalg af smykker fra Marylou, men gør også dig selv den tjeneste at få hele oplevelsen med og besøg butikken på Gammel Kongevej 101.

Læs mere om Marylou Jewellery her og følg @marylou_jewellery på Instagram her

Marylou Jewellery
Gammel Kongevej 101
1850 Frederiksberg

Tirsdag – fredag: 11-17.30, Lørdag 11-14