Skønhed

Backstage Ganni AW18-show: Stjæl hårlooket

- 22/02/2018

Under modeugen i København præsenterede Ganni deres AW18-kollektion frem på fineste vis. Dog var der ikke kun lagt sjæl i kollektionen, men også modellernes hår, som var stylet af den talentfuld frisør og hårstylist, Cim Mahony. Kom med backstage og stjæl hår-looket fra nogle af tidens største, danske modeller her!

Under den seneste modeuge i København brillierede Ganni med et show, der som altid imponerende med at præsentere en kollektion, vi gerne vil have fingrene i – nu, tak! 

Dog skete meget af magien også backstage, hvor den københavns-baserede frisør og hårstylist, Cim Mahony, sammen med sit team stod for de fine hårlooks på catwalken, der emmede af pli og volumen. AW18-kollektionen, som Ganni præsenterede, viste de en gennemgående trend, som er kvindelig, individuel og mangfoldig, og dette var også det helt tydelige budskab, offentligheden kunne spore i de hårlooks, som blev udvalgt særligt til dette show.

Læs også: Shoppegalleri: Få månedens forsidelook med Nina Marker 

Dog fik individualiteten i Gannis hårlooks et ekstra strejf af polering og fylde, som vi også ser mere generelt i sæsonens største hårtrends. Og netop fylden er noget, som for en stund tager os tilbage til 60’ernes hårfrisurer, som emmer af sundhed og skarpe plejerutiner – håret skal være stort og sundt! 

Til Gannis AW18-show fik hver model fremhævet deres individuelle look med produkter fra L’Oréal Pro, og særligt serien ‘Pli’, for at fremhæve fylde og form. Her var den nye hårlak uden duft, Infinum Pure, et must for at holde håret på plads under hele showet.

Hvis du vil stjæle looket fra backstage-stylingen, er der derfor god grund til at læse videre. Her deler Cim Mahony nemlig sine absolut favorit produkter lige nu, samt tips til, hvordan du benytter dem rigtigt – så du kan opnå ligeså smukt hår som nogle af de bedste danske modeller, der gik Ganni-showet!

Foto: PR

3 nemme trin til naturligt volumen i håret fra Gannis AW18-modeshow:

1. Spray en smule Tecni.Art Volume Pli i håret, og lad det lufttørre

2. For at blødgøre lokkerne, børst først håret med en Mason Pearson børste, efterfulgt af et pift L’Oréal Professionnel Morning After Dust i rødderne. For mere struktur, kan du børste håret igennem med fingrene, mens du holder hovedet nedad – kram derefter hårret med fingrene; her kan du bruge Deviation Paste fra L’Oréal Professionnel i længderne.

3. Afslut med Infinium Pure Spray for et naturligt hold – en spray helt uden parfume.

Find dine nye yndlings-produkter her:

Tecni.Art. Volume Pli hos Magasin.dk, 190 ml., 185 kroner

Tecni.Art Morning After Dust Dry hos Magasin.dk, 200 ml., 185 kroner

Tecni.Art Deviation Paste hos Parfumdreams, 100 ml., 83 kroner

Infinum Pure Extra Spray hos Magasin.dk, 300 ml., 99 kroner

… Voilà, og du har det smukkeste, blødeste og voluminøse hår – ligesom Gannis smukke AW18-modeller! 

Se, hvordan det så ud backstage til Ganni, da Cim Mahony og hans team udøvede rent magi på modeller som Emma Leth og Nina Marker i galleriet herunder: