Mode

Her er det nye skandinaviske denimbrand, du skal kende

- 30/10/2017

Byd velkommen til det nye denimbrand Jeanerica, der med en bæredygtig og kvalitetsbevidst kollektion redder enhver fashioniasta i jagten på den perfekte hverdagsgarderobe! Lær det nye svenske denimbrand at kende her...

Det perfekte par jeans er ikke kun det første, du finder frem om morgenen, det er også fundamentet for den perfekte basisgarderobe – og netop derfor besluttede designduoen Lena Patriksson og Jonas Clason at give skandinaverne et helt nyt denimbrand ’Jeanerica’, der er inspireret af et simpelt og universielt udtryk.

 

 

Lena Patriksson og Jonas Clason har arbejdet sammen i mere en 20 år for blandt andet H&M og Whyred, og med en fælles passion for kvalitet og bæredygtige materialer, har de startet Jeanerica, som giver dig lækre hverdagsprodukter, der både ser super cool ud og er behagelige at bære.

 

Deres første kollektion hedder ‘The Jeanerica Jeans & Co’ og inkluderer alt fra dit nye par yndlingsjeans til en bred palet af moderne basisklæder som denimjakker, T-shirts og striktrøjer. 

 

Læs også: Proenza Schouler lancerer ny basislinje – som er til at betale!

 

I kollektionen er der lagt særligt vægt på at bevare denimmens oprindelige funktion, som et moderne beklædningsstykke til alle i en kvalitet, som holder år efter år. 

 

Og lige præcis den bæredygtige tanke er en af grundstenene for det nyopstartede brand, og derfor er alle jeans lavet af 98% økologisk bomuld og 2% elastan, mens deres T-shirt er lavet af 100% økologisk bomuld eller af genbrugt bomuld, ligesom alle produkterne er fremstillet på fabrikker, der skåner miljøet mest muligt.

 

… Men er der overhovedet behov for endnu et denimbrand på det danske marked? Svaret er ‘ja’ – i hvert fald hvis du spørger ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh:

 

”Ja! Jeanerica rammer lige ind i mit bløde denim-hjerte med deres simple men velovervejede koncept: 3 jeansmodeller – en slim, en højtaljet straight og en ’antifit’, der har et snert af boyfriend over sig – alle i forskellige vaske. Jeg har allerede selv forelsket mig i de højtaljede straight-jeans i helt mørkeblå og den lyselilla T-shirt,” siger Josephine.

 

Læs også: Horoskop // Sådan bliver din november

 

Så hvis du også er tilhænger af de klassiske blå jeans, og gerne vil have et par, som får din numse til at strutte af god samvittighed, så er svaret uden tvivl Jeanerica.

 

Jeanericas kollektion lander i Storm-butikkerne fra d. 2. november 2017 og i Goods på Østerbro fra januar 2018. 

 

… Indtil da kan du se kampagnebilleder af brandets første kollektion i galleriet nedenfor, som har skuespillerinden Sarah-Sofie Boussnina og stil kamæleonen Vera Storm i front.

 

Så bliver det vidst ikke mere cool end dét!