I denne måned giver ELLEs Style Director, Mie Juel, dig inspiration til, hvordan du styler sommerens statement-tee's elegant, uanset om du er tjekket ind eller ud af jobbet.
Statement t-shirt er et element i modebilledet, der ikke har været til at komme uden om, siden de internationale modeuger tilbage i foråret, for alvor slog dens comeback fast. T-shirten med det ofte simple snit, er printet med budskaber og holdninger, og som kan styles på mange forskellige måder.
“Lad din statement-t-shirt komme til sin fulde ret ved at holde resten af looket forholdsvist nedtonet”, lyder det fra ELLEs Style Director, Mie Juel.
I galleriet guider Mie Juel til, hvordan sommerens statement t-shirts kan styles elegant – unset om du er tjekket ind eller ud af jobbet.