3 Days of Design – Københavns eksklusive designfestival
Af Amalie Gram Andersen - 29/05/2017
Home / Interiør / 3 Days of Design – Københavns eksklusive designfestival
Designfestivalen 3 Days of Design løber i år af stablen 1.-3. juni 2017, og du er inviteret. Hele København emmer af design og kreativitet under festivalen, hvor over 80 designvirksomheder slår dørene op og byder indenfor. ELLE Decoration guider dig til festivalen...
København sitrer af design, når festivalen ’3 Days of Design’ endnu engang indtager byen onsdag, torsdag og fredag i uge 22. Overalt i København vil du kunne se smukke showrooms, besøge designere og arkitekter og opleve spritnyt design.
3 Days of Design er en festival, der sætter fokus på design inden for både interiør og arkitektur og er en begivenhed, der får designentusiaster såvel som presse fra hele verden til at besøge København. I år er mere end 80 danske designvirksomheder med til festivalen, hvor de enten åbner op for deres showroom, byder indenfor i deres værksteder eller inviterer inden for via pop-up stande rundt omkring København.
Her på ELLE Decoration anbefaler vi bestemt, at du tager afsted til festivalen, da det på alle måder er en unik mulighed for at se lækkert design og opleve byen på en ny måde. Festivalen har busser og både til rådighed, som du gratis kan benytte sig af, når du skal fra det ene besøg til det andet, og som noget nyt i år, vil festivalen også være akkompagneret af gastronomiske oplevelser.
3 Days of Design er drevet af ambitionen om at øge kendskab til dansk design og København som en international designhovedstad, hvorfor holdet bag altid bestræber sig på at optimere festivalen og gøre den endnu mere storslået og spektakulær end festivalen forrige år. Var du med sidste år, kan du derfor roligt tage med igen. Der er masser af nyt på programmet!
Blandt andet kan du glæde dig til at besøge Montanas nye showroom, høre designdarling Cecilie Manz fortælle hos Muuto og meget mere. Klik dig gennem galleriet nedenfor og se et udpluk af nogle de steder, du ikke må misse under 3 Days of Design
Du kan læse mere om designfestivalen og få flere detaljer om programmet her.
Foto: PR
Hay
Under designfestivalen indtager HAY lokaler i det historiske Lindencrones Palæ, hvor de præsenterer ’The Result Chair’ og ’Pyramid Collection’ (som du kan læse mere om her /decoration/nyheder/hay-relancerer-hollandsk-designikon ). Derudover kan du også få allerførste kig på ’HAY Kicthen Market’, en kollektion af køkkenaccessoires, som Mette Hay, halvdelen af HAY-duoen, har skabt i samarbejde med kok Frederik Bille Brahe.
Det er torsdag d. 1. juni 2017 kl. 10.00-18.00 at HAY har pop-up showroom i Lindencrones Palæet. Hay showroomet har åben alle dage fra kl. 10.00.
Lindencrones Palæ Sankt Annæ Plads 1 1250 København K
Foto: PR
Menu – Menu Space
Menu har gennem de seneste måneder renoveret lokaler på Nordhavn og bruger 3daysofdesign, som anledning til at byde indenfor i deres 500kvm nye showroom og café. Her kan du få et smugkig på deres nye kollektion, mens du nyder en forfriskning.
Det er fredag d. 2. juni 2017 kl. 16.00-19.00
Menu Space Hamborg Plads 2, 2150 Nordhavn
Foto: PR
Montana
Montana åbner nyt showroom under 3daysofdesign og du kan komme med til fest og nyde deres klassiske design med DJ og forfriskninger. Det nye showroom byder på 12 nye rum, der leger med mange forskellige farver og viser rum, der både henvender sig til privaten og til et arbejdsmiljø.
Den store åbning er torsdag d. 1. juni 2017 kl. 16.00-23.00, men showroomet har åben alle dage.
Montana Bredgade 76 1260 København K
Foto: PR
Muuto
Designvirksomheden Muuto har gennem tiden arbejdet sammen med mange forskellige designere deriblandt danske Cecilie Manz. Og under 3daysofdesign har de inviteret den verdenskendte danske forbi. Sammen med Muutos designchef, Christian Grosen, vil hun fortælle om processen fra idé til et færdigt produkt.
Det er i Muutos egne lokaler, at du torsdag d. 1. juni 2017 kl. 15.00-17.00, kan stoppe forbi og lære mere om nordisk design.
Muuto Østergade 36-38, 4. sal. 1100 København K
Foto: PR
Frama
Medejer og kreativ direktør hos Frama, Niels Strøyer Christophersen, byder velkommen i sit eget hjem aka ’Frama Studio Apartment’, der er et komplet fysisk Frama-univers. Hans lejlighed ligger i en gammel bygning fra 1905 og har gennemgået lidt af en renovering, hvor alt ned til den mindste detalje er skabt i en Frama-æstetik. ’Frama Studio Appartment’ har været vist i flere nationale og internationale medier og er klart værd at besøge. I lejligheden finder du også’Frama Kitchen’, der i år var nomineret til ELLE Decoration Internationale Design Award, som ’Bedste Køkken’.
Det er torsdag d. 1. juni 2017, at du helt eksklusivt kan komme indenfor i Frama boblen. Frama har åben fra alle dage fra kl. 10.00
Frama Studio Apartment Strandboulevarden 21, 2100 København Ø