Move over, Gigi og Bella Hadid! Noget tyder på, at et nyt supermodel-søskendepar har indtaget scenen, og at vi kun har set starten på deres karriere...
Topmodellerne Bella og Gigi Hadid er uden tvivl to af mest anerkendte og eftertragtede modeller lige nu, og hvad angår prisen verdens mest populære søskendepar på modelscenen, er de to skønheder også helt i top.
Men nu ser det ud til, at de populære søstre får konkurrence fra et nyt up-coming søskendepar i form af den 18-årige Delilah Belle Hamlin og hendes 15-årige søster Amelia Gray.
Se også: Gigi og Bella Hadid har taget modebranchen med storm
Delilah Belle Hamlin og Amelia Gray er det seneste skud på stammen af Hollywoods elite-børn, og som børn af skuespillerne Harry Hamlin og Lisa Rinna er de allerede vant til de bonede gulve og poseringer foran kameraet.
Du kender uden tvivl Lisa Rinna, som har været med i realityserien ”The Real Housewife’s of Beverly Hills”, hvor man som seer også har stiftet bekendtskab med de to søstre. Og netop dét har været med til at sætte gang i Delilah og Amelias Instagram-profiler og hjulpet dem “på vej” i modebranchen.
Læs også: 7 modeller, du skal holde øje med i 2017
Pigerne er vant til at sidde på forreste række, når de deltager i shows som Sonia Rykiel og Tommy Hilfiger, og nu er den ene af pigerne, Delilah Belle Hamlin, blevet signet med Elite Model Management. En kontrakt, der indtil videre har bragt Delilah Belle Hamlin på catwalken for det italienske modehuse, Dolce & Gabbana samtidig med, at begge søstre for nyligt var med til at fejre det italienske modehus’ nye kollektion.
Der er ingen tvivl om, at de to søstre stadig har lang vej igen, når det gælder de store modeldrømme, men ud fra deres omdømme, popularitet på Instagram og det “spotlight”, der allerede er rettet mod de to piger, er der ingen tvivl om, at deres karriere først lige er begyndt – og garanteret kan blive starten på noget større.
Så til Bella og Gigi Hadid: … Watch out! There are some new it-girls in town!
I galleriet har vi samlet nogle billeder af de to søstre.