Den snart 50-årige skuespillerinde identificerer sig i den grad i rollen som mor - både for sine adoptivdøtre og biologiske børn - og derfor var rollen som adoptivmor i premiereaktuelle Lion særlig tiltrækkende. Vi har mødt Nicole Kidman til en snak om karriere og privatliv...
Nicole Kidman fik sin debut som skuespillerinde i 1983, og siden da har hun haft stor succes i roller som forfatterinden Virginia Woolf i The Hours, Satine i ikonske Moulin Rouge og Grace Margaret Mulligan i Dogville.
ELLEs Hollywood-skribent Tina Jøhnk Christensen har mødt den smukke skuespillerinde i Beverly Hills til en snak om forholdet til familien, karriere og rollen i den premiereaktuelle film Lion – en rolle, som hun er nomineret til en Oscar for.
Vi giver her et uddrag af artiklen, som du i fuld længde kan læse i ELLEs martsnummer, som er på gaden nu.
Se også: De største Oscar-øjeblikke fra den røde løber
Nicole Kidman er født på Hawaii, og på trods af, at begge forældre er australiske, har hun boet det meste af sit liv i USA. Nu bor hun i Nashville med sin mand, den australske countrymusiker Keith Urban, som hun har været gift med i 11 år. Og da Keith Urban havde boet i Nashville i 25 år, blev det et naturligt valg for parret:
“Selvfølgelig vil jeg flytte. Så det gjorde jeg. Men jeg er et menneske, der ville kunne bo hvor som helst. Hvis jeg elsker en mand, og han siger: ‘Her bor jeg’, er jeg helt o.k. med det. Jeg er ikke så knyttet til et sted. Jeg er mere knyttet til et menneske end et sted.”
Læs også: Derfor er Nicole Kidman et stilikon
Og knyttet, det er hun i den grad til sin mand, Keith Urban. Parret mødte hinanden i Los Angeles under en G’Day-fest for australske immigranter i USA i januar 2005, og kort tid efter blev de gift. Og siden da har de været uadskillelige:
“Jeg ville ikke være i stand til at gøre noget som helst uden ham. Det ville jeg ikke. Vores forbindelse er så nærende og stærk og helende, og når jeg siger ‘os’, så mener jeg det virkelig. Når der sker gode ting for mig, siger jeg altid: ‘det er vores’, og han gør det samme.”
Der er ingen tvivl om, at Nicole Kidman værmer om familien og lader sin mand og børn komme i første række. Det blev understreget, da hun droppede et job, fordi de to døtre på fem og otte år modsatte sig og nægtede at flytte fra Nashville til New York i forbindelse med en fire måneders indspilning af en film:
“Det var et godt stykke og en god rolle. Men jeg er ikke single, og jeg er ikke en barnløs kvinde, og jeg er nødt til at respektere det og være taknemmelig for, at jeg er i stand til at træffe det valg.”
Det lykkedes dog at overtale familien til at flytte med til Australien for en periode under indspilningen af filmen Lion.
Læs også: 3 streetstyle-tendenser, vi ser lige nu
Du kan læse hele interviewet med filmaktuelle Nicole Kidman i ELLEs martsnummer, som er på gaden nu.
Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Nicole Kidmans bedste stiløjeblikke…