Home / Skønhed / Sundhed / Opskrifter på sundt brød uden mel
Elsker du nybagt brød? Men vil du gerne spare på kulhydraterne? Her er 3 lækre opskrifter på sundt brød helt uden mel...
3 lækre opskrifter på sundt brød
Der er næsten ikke noget bedre end en skive nybagt og sundt brød, men flere og flere af os skærer ned på mel i hverdagskosten, for at spare på de udskældte kulhydrater. Men man kan hurtigt komme til at savne en skive brød med pålæg eller nybagte boller i weekenden…
Se også: 7 opskrifter på sundt brød uden mel
Heldigvis er der masser af velsmagende alternativer til det hvide brød – Maria fra bloggen Vanløse Blues , deler her tre opskrifter på brød helt uden mel! Se galleriet nederst i artiklen med opskrifter.
SQUASHBOLLER m. chiafrø Squashbollerne minder meget om almindelige koldhævede boller i konsistensen og smager perfekt med pålæg eller ost… eller bare et lille lag smør 🙂 Se opskriften i galleriet .
Læs også: 7 madvarer vi troede var sunde
GRØNTSAGSFLADBRØD m. blomkål, broccoli og gulerod Fladbrød der er nemme at lave og som smager himmelsk smurt med mayo eller pesto, ost, skinke og en skive tomat. Kan også bruges som et sundt alternativ til den klassiske burgerbolle – se opskriften i galleriet .
STENALDERBRØD U. NØDDER Du har måske allerede smagt det klassiske stenalderbrød, som jo smager skønt, men godt kan være en dyr omgang da det indeholder en masse dyre ingredienser, som f.eks. nødder. Denne version er nøddefri, så det er både billigere og mere allergivenligt – se opskriften i galleriet .
Læs også: Her er 5 sunde (og lækre!) alternativer til pasta
Se alle 3 opskrifter på brød uden mel i galleriet nedenfor
Græskarboller: - ca. 6 store boller 1/2 butternutsquash ( fx. kun toppen )
1 lille squash
2 æg + 2 æggehvider ( gem blommerne til at pensle bollerne med, eller brug dem til en mayo )
100 g pofiber ( kan erstattes af kokosfibermel )
2 spsk kokosfibermel
2 spsk loppefrøskaller
1 1/2 dl skyr
1 tsk salt
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner + drys til toppen
Sådan gør du: Tænd ovnen på 160 grader. Riv butternutsquash og squashen groft. Pisk æg, æggehvider, salt og skyr sammen. Bland æggemassen sammen med de revet grøntsager. Tilsæt kernerne og rør det godt rundt. Rør pofiber, kokosfibermel og loppefrøskaller i, rør det godt rundt og lad dejen stå og suge væde til sig i 10 min. Med fugtige hænder formes der 6 store boller, sæt bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensel bollerne med æggeblomme og drys med græskarkerner. Bag bollerne midt i ovnen i 45 min. Lad bollerne afkøle helt på en bagerist.
Bollerne kan holde sig 1-2 dage udenfor køleskabet, 4-5 dage i køleskabet og kan desuden fryses ned og tages op efter behov.
HUSK: at selvom bollerne ligner alm. boller, og har bid som alm. boller, så består de primært af grøntsager og vil derfor være til den fugtige side. Det betyder dog ikke at de er ubagte. De kan bare aldrig blive helt lige som boller bagt på traditionelvis.
Nøddefrit stenalderbrød
Du skal bruge:
1 flaske økologiske æggehvider, 240 ml
100 g skyr (kan erstattes af hytteost/creme fraiche/græsk yoghurt)
1/2 dl olivenolie
200 g kværnede hørfrø
2 spsk hele hørfrø
5 spsk solsikkekerner (kan undlades)
1 lille tsk havsalt
2 tsk bagepulver
2 spsk loppefrøskaller
Sådan gør du:
Pisk skyren godt ud sammen med æggehviderne.
Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør godt rundt.
Kom dejen i en lille brødform beklædt med bagepapir.
Bag brødet i en 150 grader varm ovn i 1 time.
Tag brødet ud af formen og lad det afkøle helt på en rist.
Kilde: Vanløse Blues
Til 6-7 boller:
1 broccoli incl stokken
1 æg
2 æggehvider
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
2 spsk loppefrøskaller
1 spsk oregano (kan undlades)
1/2 dl kokosfibermel (kan købes i bla. Føtex)
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Hak broccolien fint i en foodprocessor.
Rør æg og æggehvider godt ud i de fint hakkede broccoli.
Tilsæt salt, oregano, bagepulver, kokosfibermel og loppefrøskaller, rør det grundigt ud og lad dejen stå i 10-15 min.
Med hænderne formes bollerne og lægges på en bageplade
Drys evt. bollerne med sesamfrø eller birkes.
Bag bollerne i 20 - 25 min. De skal være faste og lette.
Opbevar bollerne i køleskabet eller frys dem ned.
Forslag til tilføjelser og variationer:
- tilsæt frø eller nødder til dejen. Hørfrø, græskarkerner, hampefrø eller hakkede nødder.
- kokosfibermel kan erstattes af mandelmel, sesammel eller pofiber.
Kilde: Vanløse Blues
Grøntsagsfladbrød
Du skal bruge (til 12 stk.)
1 lille blomkål
1 lille broccoli
2 gulerødder
2 æg
3 spsk loppefrøskaller
1 tsk salt
Sådan gør du:
Hak blomkål, broccoli og gulerødder fint i en foodprocessor. Rør æg, salt og loppefrøskaller i.
Lad det trække 10 min.
Fordel dejen i 12 klatter på 2 bradepander med bagepapir og bag dem i oven i 20-25 min ved 160 grader.
Kilde:
Vanløse Blues
-
Til 8 boller skal du bruge: 3 dl
affedtet sesammel 1/2 dl loppefrøskaller
3 små groft revet gulerødder
250 g økologiske æggehvider
1 dl græsk yoghurt, skyr eller hytteost
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
Sådan gør du: Tænd ovnen på 200 grader.
Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
Rør æggehvider, græsk yoghurt og gulerødder godt sammen i en anden skål og tilsæt herefter de tørre ingredienser. Lad dejen så og trække i 10 min, så fibrene kan nå at suge væden til sig.
Form 8 boller ved hjælp af en ske på en bageplade med bagepapir.
Drys med sesamfrø og bag bollerne i 10 - 15 min. Bollerne skal være faste og gyldne.
Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Bollerne er ganske fryseegnet og smager skønt efter en tur på brødristeren.
Kilde: Vanløse Blues
Squashboller
Du skal bruge:
1/2 dl chiafrø
1/2 dl hørfrø
1/2 dl solsikkekerner
50 g affedet mandelmel
50 g smagsneutralt proteinpulver
2 spsk loppefrøskaller
1 1/2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 lille revet squash
3 æg
1 1/2 dl vand
Sådan gør du:
Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Derefter alle de våde i en anden.
Mix nu den tørre og den våde blanding sammen til en tynd dej.
Stil dejen i køleskabet og lad den trække 1-2 timer.
På en bageplade med bagepapir sættes 8 boller med 2 spiseskeer.
Bages i en 160 grader varm ovn i 25-30 min.
Kilde:
Vanløse Blues
Til 6 sprøde boller:
2 æg
2 dl yoghurt
50 g smør
2 tsk bagepulver
Et nip salt
2 dl hasselnødder malet til mel
1 dl
pofiber
2 spsk loppefrøskaller
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret i en gryde ved svag varme.
Pisk æg og yoghurt godt sammen og tilsæt den smeltede smør.
Mix de tørre ingredienser sammen i en skål og bland nu de våde og tørre ingredienser sammen.
Lad dejen samle sig i 10 min.
Kom bagepapir på en bageplade.
Form dejen til 6 boller med en våd ske, det gør processen meget lettere.
Bag bollerne i 20 - 25 min ved 175 grader.
Lad bollerne køle af på en bagerist.
Boller kan fryses og ristes sprøde igen i ovnen eller på en brødrister.
Kilde:
Vanløse Blues