Enhver anledning er en god anledning til at nyde lækre desserter. Her forkæler Julie Bruun dig med sunde frugttærter, som er lige til at servere for veninderne. Få opskriften her.
Her på redaktionen er vi vilde med madblogger og kogebogsforfatter, Julie Bruun, der altid er god til at finde sunde alternativer til alle de lækreste desserter.
Her får du hele hendes opskrift på sunde små frugttærter med bund af dadler og helt uden sukker, mel og smør. Glæd dig til at forkæle veninderne med denne lille snack.
Læs også: Opskrift på sunde og lækre bountykugler
Det skal du bruge:
– 150 g. mandler
– 15 friske dadler
– Lige knap 1 tsk salt
– 50 g. flødeost
– 100 g. skyr
– 1 spsk agavesirup
– 1/2 tsk vaniljepulver
– 1 spsk limesaft
– Kiwi
– Lime
– Friskebær
– Kokos og kakaonips
Sådan gør du:
– Kom mandler i en blender, tag stenene fra dadlerne og mos dem herefter med en gaffel.
– Bland det med salt og pres herefter “dejen” ned i silikonemuffinsforme.
– Bag dem i et kvarter ved 200 grader.
– Lav i mellemtiden cheesecremen ved at blande flødeost, skyr, agavesirup, vaniljepulver og limesaft.
– Kom cheesecremen på bundene, når de er kølet af.
– Pynt til sidst med frugt, for eksempel kiwi og friske bær og top med kokos og kakaonips.
Læs også: ELLE guider: Sådan booster du dit løb
Og så har du en den lækreste lille dessert eller snack, der vil gå rent hjem hos veninderne. Velbekomme!