Trends

Se topmodel Kirstin Liljegren i ELLE… uden makeup!

- 16/03/2015

Vi sætter fokus på bæredygtighed og cool kvinder med denne måneds forside, hvor topmodellen Kirstin Liljegren poserer helt uden makeup. Se billederne af Kirstin uden makeup og bliv klogere på no-makeup tendensen her...

Denne måneds udgave af ELLE har (ekstra meget!) fokus på CSR, bæredygtighed og det naturlige, makeup-frie look. Et look, der præger denne måneds forside med topmodellen Kirstin Liljegren helt uden makeup (ja du læste rigtigt; ingen makeup overhovedet!).

Se også: Shoppeguide: 10 bæredygtige fund

Bæredygtighed, CSR og det naturlige look er for alvor blevet en af tidens ”talk of the town”, og derfor hylder denne måneds ELLE tendensen i alle afskygninger. Du kan blandt andet lade dig inspirere af hele modeserien med Kirstin Liljegren, hvor hun i den grad er ’CSR-venlig’ i sit no-makeup look og kun iført en CSR-venlig garderobe, økologiske cremer og hårprodukter. Du kan se hele den smukke serie med Kirstin Liljegren i denne måneds ELLE.

Se også: Tanker fra Torpegaard: Derfor er ‘no-makeup’ bølgen interessant!

Udover at inspirere til en bæredygtig garderobe, giver månedens magasin dig også 23 tips til, hvordan du hurtigt kan lægge dine vaner om og gøre en stor forskel for dig selv, dine nærmeste og din pengepung. Rent win-win!

No-makeup tendensen har længe været et varmt samtale emne i medierne og på sociale medier, og særligt da kendte kvinder som Jennifer Aniston, Pernille Rosendahl og Szhirley uploadede et billede på Instagram uden makeup, startede Instagram-bølgen ”mit sande jeg”, hvor flere tusinde danskere fulgte deres digitale fodspor og lagde billeder op af sig selv uden makeup.

Se også: ELLE guider til bæredygtigt design

… Der er vist ingen tvivl om, at vi er mange, der er klar på lidt mindre makeup og mere naturlig skønhed, og hvis du har lyst til at blive inspireret til en endnu mere naturlig, bæredygtig og CSR-venlig hverdag, kan du finde masser af inspiration i denne måneds udgave af ELLE, der er på gaden nu.

I galleriet har vi samlet nogle af de modige kendisser, der trodsede de sociale mediers ”perfekte selvfremstilling” og uploadede et billede fuldstændig ’au natural’.

Psst… Brug pilene eller ’swipe’ dig gennem galleriet!