Personlig stil er mere end bare dit look. Alt, hvad du omgiver dig med - fra beauty til bøger - viser, hvem du er. Og for Line Dahy Ernst inkluderer det kvalitet og de helt rigtige detaljer - gerne vintage.
Trykt i ELLE November, nr. 109 // Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard // Foto: Pia Winther // Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Hvad end du ser i hendes hjem eller hører hende fortælle, er det tydeligt, at Line Dahy Ernst er en ultra-detaljeorienteret æstetiker.
Som selvstændig kreativ konsulent er det netop også det at have øje for det helt rigtige, hun lever af, bl.a. qua sin webshop, hvis filosofi er, at god kvalitet skal være tilgængelig for alle. Det er også den høje kvalitet, der er i fokus, når Line vælger ting til sig selv, sin datter, Augusta, og familiens hjem. Hun har ikke et klædeskab, der bugner, og sin tøjstil beskriver hun selv med ordene klassisk og underspillet.
Havde hun råd, ville hun selv kun gå i Margaret Howell, mens Augusta hvert halve år får fem-seks stykker tøj fra Caramel hos butikken Limonade, fordi både farver, kvalitet og pasform er fin, som Line siger. Helt lige så sikker er Line også, når snakken falder på indretning. Her ville hun f.eks. aldrig male væggene i farver, heller ikke selv om det er en af tidens interiørtrends, for hun ved, hun hurtigt ville blive træt af det. Derudover er fællesnævneren for alt i Lines hjem, at det skal kunne bruges: Det er holdbart, klassisk design i afdæmpede farver, og alt ned til allermindste detalje er der tanker bag.
Kom med indenfor hos Line i galleriet herunder…
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Line Dahy Ernst
Selvstændig kreativ konsulent, 29 år. Bor med sin kæreste, Thomas Høedholt, deres datter, Augusta på fire år, og Thomas' søn på 14 år i en lejlighed på Frederiksberg. Ud over at være kreativ konsulent driver Line også webshoppen Things.linedahyernst.com. Følg hende også på @linedahyernst
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Skabe i flet er fra Ikeas 'Stockholm 2017'-kollektion, som blev udsolgt så hurtigt, at Line i første omgang ikke nåede at købe det. Senere fandt hun det så på Ikea Egyptens hjemmeside - og overvejede hvordan hun skulle få det shoppet hjem! Heldigvis endte hun med at finde det på Den Blå Avis. Opslagstavlen til Augusta har Line selv lavet med Liberty-stof.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Det var farven og kvaliteten, Line faldt for, da hun sidste sæson købte Af Agger-jakken. Augustas jakke af Liberty-stof har Line fået syet hos Tout Petit på Frederiksberg.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Lines stil er klassisk og underspillet, og det eksemplificcerer armbpndsuret fra Ole Mathiesen på fin vis, men hun synes, det kan være fint med små, farverige detaljer af og til, såsom de farverige perleøreringe fa Lubarol. Fingerringene og æsten er arvestykker, hårspændet er fra Kanel, og sæven er fra Tocca.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Vitrineskabet betyder meget for Line - det har fuldt hende hele livet. I skabet finder man bl.a. service; noget, Line har meget af og samler på. Ofte finder hun det på Den Blå Avis, dog har hun for nyligt arvet stellet på øverste hylde, Royal Copenhagens 'Blå Blomst', af sin svigermor.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Den rose Murano-glaslampe har Line fundet på en ferie i Italien - heldigvis var de i bil, så lampen nemt kunne fragtes hjem.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
'Mantis'-skrivebordslampen, der lige nu har fået plads oven på vitrineskabet, er designet af Bernard Schottlander.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Egentlig skal bogreolerne fra Trævarefabrikernes udsalg males hvide, men indtil da fungerer de, som de skal, med både bøger og diverse pynt - bl.a. det blå keramiksær, der er et arvestykke fra Lines mormor, og Georg Jensen-kanden designet af Henning Koppel.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Den strikkede tevarmer er fra Aiayu, som Line har et særligt blødt punkt for. Tidligere har hun arbejdet fast hos dem, maens hun nu arbejder for dem på freelancebasis. Hørdugen er fra Lines egen webshop, mens lerkanden er et vintagefund, keramikkoppen er fra Lov i Listed og lavastenen er fra Made a Mano.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Som mor så datter: hårbærster fra Mason Pearson - den lyserøde er Augustas. Det er cremen fra aesop også, mens Rudolph Care-cremen er Lines. Strikpungen er fra Aiayu.
Foto: Pia Winther. Styling: Stine Tidselbak Jacobsen
Det store karrygule hør-net er fra Lines webshop. Augustas slagbænk, designet af Kaare Klint, har Line fundet på Den Blå Avis, og det var specifikt dén, hun gik efter.