Sommeren betyder rejser, og ELLEs redaktør, Malou, guider dig til den smukke perle Bellagio i Italien, der er let at blive afhængig af. Se hele rejseguiden her.
Tekst: Malou Wedel Bruun
Sig Comosøen, og både kvinder og mænd vil henført sukke ’George Clooney’ med tanke på filmstjernens eksklusive villa ved søen. Fortsæt ad det spor, og du har en temmelig god ide om, hvad den smukke italienske plet på landkortet kan: skabe afhængighed og drømme.
ELLEs redaktionschef, Malou, har besøgt byen, der kaldes Comosøens perle, Bellagio, og boet på det klassiske luksushotel Villa Serbelloni. Her står tiden stille i et elegant, romantisk og eksklusivt feriemiljø, som aldrig går af mode.
Læs også: ELLE Rejser: Oplev smukke Antigua i Caribien
Få hele rejseguiden til Bellagio her i galleriet og drøm dig væk til varme himmelstrøg, luksushoteller og romantiske feriemiljøer.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
I og med Bellagio er en gammel ferieby, er der masser af valgmuligheder i forskellige prisklasser. Men vil du opleve den helt rigtige Bellagio-ånd, skal du tjekke ind på Grand Hotel Villa Serbelloni for enden af kajpladsen. I dag ejes og drives det femstjernede hotel af tredje generation, som selv bor i stueetagen, og som er godt i gang med at køre fjerde ge-neration i stilling.
Villaserbelloni.com . Tjek også den mere budgetvenlige version af Serbel loni, Residence l’Ulivo: 13 ferielejligheder med eget køkken og fri adgang til alle Serbellonis faciliteter på nær morgen mad, som tilkøbes.
Residencelulivo.com
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
Gå amok i frisk pasta med tomat, pizza med seafood og tonsvis af lasagne. Du finder et højt niveau på alle cafeer og restauranter, og priserne passer til enhver pengepung, med retter fra syv euro på pladsen ved kirken til Villa Serbellonis Michelin-restaurant Mistral, hvor en syvretters molekylærmenu, komplet med is kreeret live med flydende nitrogen ved bordet, koster 140 euro. Serbelloni har dog også en mere prisvenlig restaurant, nemlig La Goletta, med pizzaer fra 11 euro og hovedretter fra 18.
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
En kop kaffe ved Comosøen koster typisk to euro, det samme gør et bæger med frisklavet is. Du bliver afhængig af Gelateria del Borgo på Via Garibaldi 46.
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
Milano er nærmeste storby og lufthavn, og både Norwegian og SAS flyver dertil. Fra Milano kommer du til Comosøen enten ved at leje en bil eller tage bussen til byen Como og derefter videre med færgebus, motorbåd eller bus (nemmest og billigst) til Bellagio. Du kan også arrangere afhentning i enten Milano eller Como af en privatchauffør via hotellet eller et af de selskaber, du finder på
Bellagiolakecomo.com , søg på "Private car transfer". En uge er ren balsam for sjælen, men en forlænget weekend fra lørdag til mandag kan også gøre det. Det vigtigste er, at du kommer af sted. Sæsonen er fra april til november. Og så tag et smut forbi George Clooneys sommerhus, Villa Oleandra.
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
En af de mange grunde til at tage til Comosøen er, at alt er inden for rækkevidde. Du kan selvfølgelig blive i Bellagio og hænge ud ved Serbellonis pool (med borde med egen tilkaldeknap til bartenderen), det lille stykke private strand eller tennisbanen diskret beliggende på højen bag hotellet, men du kan også drage ud i verden. Lombardiet er bl.a. kendt for sine smukke, unikke haver, så tag færgebussen over på den anden side af søen, til Tremezzo og Villa Carlotta, hvis kæmpestore, smukke botaniske have anlagt i 1800-tallet er sval og usigeligt smuk. En smuk have finder du også i Bellagio, nemlig Villa Melzi d’Eril komponeret med sober enkelhed med græske statuer og et lille familiekapel for enden af parken.
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
Om noget er italienerne kendt for deres fremragende håndværk, fra blonder til smykker, og du må ikke tage fra Bellagio uden at have besøgt i hvert fald to familieejede butikker: Den nyere Quelli della Pelle (har kun eksisteret i 37 år), som står bag usandsynligt cool læderaccessories, fra lækre shoppenet og sko til smukke bælter og armbånd. Find dem to steder i byen.
Quellidellapelle.com . På Via Garibaldi 22 ligger Luigi Tacchi, der siden 1855 har stået bag fristelser skåret af oliventræ, fra Pinocchio-figurer og pastamåleskeer til smykkeskrin og korthuse. Området er kendt for sin silkeproduktion, så tjek også Pierangelo Masciadris to butikker med unikke silkeslips, -tørklæder og -tasker af eget design.
Foto: Imaxtree
Bellagio er beskeden af størrelse, men rig på fristelser, og alle butikker ligger inden for den samme lille cirkel (kaldet Borgo), hvis omkreds teg-nes af kajen og Via Garibaldi. Bellagios gæster er kræsne og vant til det bedste, så uanset hvor meget der er blevet proppet ind på hylderne, er det mærker som Fendi, Chloé, Burberry, La Perla, Emporio Armani og Ferragamo – ofte til både børn og voksne – og f.eks. har Missoni egen butik på Via Giuseppe Garibaldi 53. Vi kom hjem med bl.a. smukke kashmirtrøjer fra La Manna på Salita Mella 9-11, cameoer og koral- og turkisarmbånd fra Grandi Carlo på Piazza Mazzini 2 og silketørklæder (til bare 33 euro) fra Maddalena Ciapessoni di Fam. Hermelin på Via Lungo Lario A. Manzoni 12-14.
Foto: Privat, PR, Instagram, Imaxtree
De besøgende fra søens andre byer drager hjem til deres egne hoteller ved middagstid, så omkring kl. 18 ånder alt fred og fordragelighed, selv på den ellers så hektiske sø. Butikkerne har stadig åbent, men du bør gå i Serbellonis fitness eller spa (italienske spaer er især berømte for deres kropsbehandlinger) eller tage en dukkert og en drink, inden du klæder om til middagen. Slut af med levende musik (cello, piano og violin) og en dans i salonen, der støder op til Ristorante Mistral.