Home / Skønhed / ELLE guider: Sådan lægger du den perfekte liner
Den perfekte sorte liner går - ligesom den lille sorte kjole - aldrig rigtig af mode. ELLE guider dig trin-for-trin til, hvordan du mestrer kunsten at lægge den perfekte liner...
Den perfekte sorte liner går – ligesom den lille sorte kjole – aldrig rigtig af mode.
Den kræver øvelse, men når du først har knækket koden, er der ikke andet tilbage end at høste komplimenterne for det smukke beautylook!
ELLEs skønhedredaktion har lavet en lille guide til, hvordan du mestrer kunsten af lægge den perfekte sorte liner gennem 6 lette trin.
I galleriet kan du følge processen trin-for-trin og få gode tips og tricks til, hvordan du fx undgår at gøre stregen for tyk, og hvordan du kan få den perfekte ‘lige’ streg.
Se med i galleriet… Psst! Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Sean McMenomy
1. Start med et mat øjenlåg for det bedste resultat.
Foto: Sean McMenomy
2. Tegn en ultratynd streg, der går helt ned til vippekanten og gerne lidt ind mellem vipperne. En gel- eller en tusch-eyeliner er klart at foretrække, da de er nemmest at håndtere.
Foto: Sean McMenomy
3. Tegn stregen tykkere op, så du får en flot linje. Så har du styr på faconen, og den nemme del af looket er nu klaret.
Foto: Sean McMenomy
4. Brug et lille snydetrick: Kig dig direkte i spejlet og tegn en streg med en hvid eller hudfarvet eyeliner ud fra øjets nederste våde kant. Hvor den hvide streg ender, skal den sorte liner også ende om lidt.
Foto: Sean McMenomy
5. Så tegner du den sorte streg op langs den hvide, indtil de to mødes i spidsen. Når du er mere øvet, kan du springe trinnet med den hvide eyeliner over. Fjern den hvide streg forsigtigt med en fugtig vatpind, og rens op, så den sorte liner ender i en fin, skarp spids.
Foto: Sean McMenomy
6. Kom mascara på vipperne, og sørg for at få den helt ind til vipperne. Looket kan blive ødelagt, hvis du ikke kommer helt ind til rødderne, og der er en lys linje mellem vippekanten og lineren.