Sundhed

Ugens sunde madplan – uge 44

- 26/10/2015

Det er mandag og en ny uge står atter for døren. I samarbejde med ELLEs madblogger, Julie Bruun, giver dig her ugens sunde madplan, som denne gang byder på frisk pastaret med svampe, aubergine-burgere og mango-tomat salat...

Uge 44’s sunde madplan fra ELLEs madblogger, Julie Bruun, starter ud med en ret, der ikke er 100% helse-agtigt, men når det nu er mandag – ja så går det nok.

Mandagens opskrift byder nemlig på en lækker frisk pastaret med svampe, hvidløg, kylling og bacon sammen med en frisk spidskålssalat med frisk dild.

Opskrift: Frisk pasta med svampe, hvidløg og bacon

Opskriften rækker til 3 personer.

Hvis du gerne vil holde den slanke linje, kan du fx skifte den friske pasta ud med squash og lave ‘squashgetti’ og bruge parmaskinke istedet for bacon.

Det skal du bruge:

  • En pakke frisk grøn pasta
  • En lille pakke cherry tomater
  • 3 fed hvidløg
  • 200 g. blandede svampe
  • 3 håndfulde frisk spinat (gerne mere, hvis du lyster)
  • 400 g. kylling
  • 200 g. bacon i god kvalitet (evt. skær din bacon ud selv)
  • 250 ml. fedtfattig madlavningsfløde
  • evt. 1-2 dl. hvidvin
  • Pinjekerner

Sådan gør du:

  • Start med at rist pinjekernerne af på en tør pande og læg dem til side
  • Svits nu din bacon, så den bliver lækker sprød og tag den fra
  • Svits kyllingen let, så den får en brun overflade
  • Halvér tomaterne, riv hvidløget, rengør og hak svampene og spinaten groft.
  • Kom grøntsagerne op til kyllingen og giv det lidt tid på panden
  • Ca. samme tid som du sætter vandet over til din pasta, kan du komme hvidvinen op i gryden og lade det simre.
  • Idet du kommer din pasta ned i det kogende vand, kom da fløden ved retten
  • Vend det hele sammen til sidst og smag til med salt og friskkværnet peber

Opskrift: Spidskålssalt med frisk dild

Det skal du bruge:

  • 1/2 spidskål
  • 1 lille håndfuld frisk dild
  • 1 avocado
  • 1 æble
  • En lille håndfuld mandler + 2 spsk. soya

Dressing

  • 2 spsk. olie
  • et drys salt og peber
  • 1 lille tsk. honning
  • 1/2 tsk. sennep
  • 1 tsk. citron-balsamico (evt. almindelig balsamico)

Sådan gør du:

  • Kom mandlerne i en ovn og giv dem 5-10 minutter ved 175 grader
  • Tag pladen ud, hæld soya over og vend dem her i. Træk nu mandlerne væk fra væsken så de kan tørre. Hak dem i den ønskede størrelse
  • Snit spidskålet fint og kom det i en skål
  • Hak dild, avocado og æble og kom ved
  • Rør dressingen sammen og vend salaten heri
  • Top med de hakkede nødder

Du finder opskrifterne for resten af uge 44 her:

Opskrift til tirsdag – find den HER

Opskrift til onsdag – find den HER

Opskrift til torsdag – find den HER

…. Velbekomme!

I galleriet kan du se flere billeder af mandagens opskrift på frisk pastaret med svampe, hvidløg og bacon.

Psst… Stay tuned for flere opskrifter, når vi på næste mandag er klar med en ny sund og velsmagede madplan til jer!