Sundhed

Sådan kommer du hurtigere i form

- 10/04/2014

For at tabe flere kilo og centimeter kan det være en fordel, hvis du opdaterer dine træningsrutiner i forhold til ny viden.

Mange kan have en opfattelse af, at en enhver form for kredsløbstræning kan være med til at bekæmpe fedtet om maven.

Læs også: Her er 5 fødevarer, der hjælper din træning på vej

Men vi er efterhånden blevet klogere på, at det at gå hårdere til den under træningen, virkelig betaler sig.

Videnskaben har nemlig bevist, at når din krop sveder for fulde hammer, så skaber det ændringer i stofskiftet, der hjælper dig med at forbrænde fedt hurtigere ifølge more.com.

Høj intensitet giver effekt

I et studie offentliggjort i Medicine & Science in Sports & Exercise, blev to grupper af mænd og kvinder, der forbrændte de samme antal kalorier om ugen igennem deres træning, sammenlignet.

De, der kombinerede tre dages løbetræning ved høj intensitet med to dages gang, der gjorde det ud for kredsløbstræning ved lav intensitet, tabte næsten fem centimeter mere om livet over en periode på tre måneder end kvinder, der blot spadserede ved lav intensitet fem dage om ugen.

Læs også: Sådan taber Kardashian søstrene sig

Til sammenligning viser et australsk studie, at det at veksle mellem motion ved høj intensitet og lav intensitet under den samme træningsrutine – en træningsform, der populært kaldes HIIT – giver et større fedttab på maven end at træne i et roligt tempo.

Musklerne skal aktiveres

Du kan altså forhøje intensiteten under din træning ved at gå eller løbe hurtigere, end du normalt ville gøre, og netop HIIT er en god måde at forbrænde kalorier på ifølge PhD Jason Karp, der er forfatter til bogen Running for Women.

Læs også: Sådan siger du nej til kollegaens kage

En anden gængs opfattelse er, at mavebøjninger er det bedste til at træne mavemusklerne, men det har efterhånden vist sig, at den bedste måde at træne de inderste mavemuskler på er at aktivere mange muskler på én gang.

Ifølge videnskaben er de forreste mavemuskler nemlig et stort parti af indre muskler, der kan rammes ved enkelte øvelser som eksempelvis mavebøjninger.

De har dog størst fordel af, at du udfører en øvelse som eksempelvis planken, der aktiverer hele mavepartiet.

Læs også: Sådan har Khloe Kardashians krop ændret sig