Sundhed

Opskrift: Bananbrød med bær

- 12/10/2018

Bananbrød er altid en sikker vinder.

Til opskriften har vi brugt en blanding af blåbær, ribs og solbær, men bananbrødet kan også sagtens laves med andre – eller flere bær. 

Vi bruger en blanding med frosne, økologiske bær. De skal bruge et par timer på at tø op, hvilket kan gøres på en tallerken ved stuetemperatur i løbet af et par timer.

Ingredienser:

  • 3 æg
  • 3 modne bananer
  • 100 gram mandelmel
  • 45 gram kokosfibermel
  • 75 gram smeltet kokosolie
  • 2 håndfulde usaltede cashewnødder
  • Korn fra 2/3 vaniljestang
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 medjooldadler
  • 300 gram blandede bær (gerne fra frost)

Fremgangsmåde: 

  • Æg, to bananer, mandelmel, kokosfibermel, smeltet kokosolie, cashewnødder, vanilje, bagepulver, dadler og salt skal mixes godt sammen i en foodprocessor, til du har en ensartet dej.
  • Kom et lag dej i en brødform med bagepapir og læg en god mængde optøede blandede bær ovenpå, læg endnu et lag dej og derefter bær, og fortsæt til du ikke har flere bær og mere dej.
  • Halver den sidste banan på langs, og læg den på toppen af brødet sammen med lidt ekstra bær.
  • Bag brødet i ovnen i 40 minutter ved 175 grader, og lad brødet køle helt af før du skærer i det.
  • Det kan være en god idé at tage det op af formen, mens det køler af.

 

 

Læs ogå

Opskrift: Appelsinsalat med græsk yoghurt og knas