Mandag den 18. september afholder vi vores første ELLEfit træningsevent, og du er selvfølgelig inviteret med! Det bliver en hård, men sjov fællestræning udover det sædvanlige, hvor vi på en hemmelig urban location giver dig sved på panden, smil på læben og spændende overraskelser undervejs. Der er et begrænset antal pladser, og det er først-til-mølle. Tilmeld dig her...
Sommerferien er forbi, og vi skal have gang i de gode træningsvaner igen. Derfor inviterer ELLEfit-teamet til den ultimative træningsevent, hvor vi med udgangspunkt i de skræddersyede og benhårde ELLEfit træningsprogrammer (som du måske har set her) vil udfordre dig til at få pulsen op og aktiveret samtlige muskelgrupper i løbet af en times træning. Og du skal da med!
Mandag den 18. september 2017 inviterer vi sammen med vores ELLEfit-partnere for første gang til en hård og pulserende træning på en hemmelig urban location i København. Det bliver en træningsevent udover det sædvanlige med blandt andet cirkeltræning i hold under kyndig vejledning af ELLEfits faste træner, Joanna Scharlett – og med masser af overraskelser undervejs.
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser (130 stk.), så skynd dig at tilmelde dig ved at sende en mail med dit navn til stephanie.bang@elle.dk
OBS! Du er først tilmeldt eventen, når du har modtaget en bekræftelse pr. e-mail fra ELLE.
Vi glæder os til at træne med dig!
Værd at vide om ELLEfits træningsevent:
Der er check-in fra kl. 16.45 til 17.00 foran Aller-huset (Havneholmen 33, 1561 København V, bag Fisketorvet) hvor du vil få udleveret et start-kit og herfra blive transporteret i ELLEfit bussen til den cool location, hvor eventen vil foregå.
Når vi når frem til location, er der fælles opvarmning, hvorefter alle opdeles i hold, som hver især laver effektiv cirkeltræning i rotation i ca. én time, hvorefter vi afslutter med fælles udstræk. Når vi er færdige med at træne, står Urtekram for at give kroppen ny energi med et lækkert, sundt aftensmåltid udviklet af ELLEs Health Editor, Stephanie Bang. Der vil desuden være mulighed for at shoppe, smage og prøve produkter fra ELLEfits faste partnere, Kildevæld, Puori og Vichy m.fl. samt lidt at varme sig på fra Wulff & Konstali’s kaffevogn.
Vi slutter naturligvis aftenen af på bedste ELLE-manér med lodtrækning af konkurrencer med lækre præmier og goodiebags til alle inden busserne kører retur til Havneholmen ca. kl. 20.15.
Vi gør opmærksom på, at eventen foregår udendørs, så husk varmt overtøj og evt. en regnjakke. Det er muligt, at få opbevaret sine ting i bussen, mens træningen står på.
Ved min deltagelse i nærværende event, accepterer jeg samtidig, at Aller Media A/S må fremsende et spørgeskema til den e-mailadresse, som jeg har angivet ved tilmeldning. Spørgeskemaet vil udelukkende blive anvendt til evaluering af eventen, og alle afgivne personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lov.