Sundhed

Her er tre lækre sommercocktails

- 04/06/2013

Få inspiration til nogle lækre drinks, der er lette at lave og lækre at drikke

Har du brug for lidt ny inspiration til sommerens drinks, er der hjælp at hente her.

Den britiske cocktailekspert Missy Flynn har i samarbejde med Baileys udarbejdet tre lækre drinks, der passer til forskellige lejligheder. Du får dem her:

Cocoa Blossom

Ingredienser:
35ml Baileys
20ml vodka i en god kvalitet
½ teske kakaopulver
5ml fløde

Fremgangsmåde:
Shake og servér i et lavt glas med is, inden du garnerer med appelsinskal og friskrevet mørk chokolade.

Læs også, hvordan du laver dine egne Mad Men drinks

Raspberry Chilli Flip

Ingredienser:
20ml Baileys
20ml rom i en god kvalitet
15ml hindbærlikør
Et stænk chokoladebitter (alternativt kan du bruge ½ teske chokoladepulver af høj kvalitet)
Et stænk Tabasco

Fremgangsmåde:
Shake med is og servér direkte i et cocktailglas med friske hindbær til garnering.

Tilføjelsen af Tabasco runder ikke kun rommens og hindbærlikørens sødme af, men den komplimenterer også den frugtige og rige smag fra den mørke rom, chokolade og frugt, lyder det fra cocktaileksperten, der fortsætter:

Tabascoen kan udelades, hvilket giver en sødere, mere ‘Schwarzwalderkage-stil’ til drinken.

Lav også lækre drinks med ELLEs cocktailguide

Café Flynntini

Ingredienser:
50ml Baileys
50ml frisk, sort espresso af god kvalitet
10ml mandellikør (eller kaffesirup med mandelsmag, som kan købes i flere supermarkeder)

Fremgangsmåde:
Shake med is, strain fint i et afkølet glas og garner med finknuste amarettikiks.