Sundhed

Her er sandheden om pasta

- 27/10/2014

Hvad er forskellen på squash-ghetti, fuldkorns-, bønne- og hvedepasta? Og hvad skal man vælge? Sara Jin fra bloggen Healthy Skinny Bitch guider..

Siden sundhedsbølgen har ramt os på de sociale medier, i nyhederne og i fitnescentrene er pasta blevet et fy-ord, og nye produkter som fuldkornspasta, rødebedepasta, bønnepasta og squah-ghetti er blev hypet og blevet en del af vores nye madvaner.

Nogle gange kan det dog være svært at gennemskue forskellen – og endnu sværere: hvilken type pasta man skal vælge?

Derfor har ELLE.dk taget en snak med Sara Jin Smidt, der er personlig træner, kandidatstuderende i Human Nutrition og samtidig står bag den populære blog Healthy Skinny Bitch.

Læs også: 5 sunde alternativer til pasta

Sara Jin Smidt har taget fat på fem variationer af pasta, som hun har sammenlignet indenfor energi-, protein-, kulhydrat- og fedtindhold: Almindelig “hvid” hvede pasta, fuldkornspasta på rugmel, bønnepasta på edamame bønner, rødbedepasta og squash spaghetti.

I følge Sara Jin Smidt er der ingen tvivl om, at fuldkorns- og bønnepastaen er et sundere alternativ til den hvide pasta:

“Fuldkornspastaen er til dig, der gerne vil vælge et sundere alternativ til din almindelige hvide pasta. Bønnepastaen er et sundt alternativ til din almindelige hvide pasta og kan være en rigtig fin måde at få ekstra protein ind i dit måltid, hvis du f.eks er vegetar eller laver en pastaret uden kød, fisk eller bælgfrugter. Så hvis du f.eks skal lave en simpel pastaret med tomatsauce kan bønnepastaen være en god måde at få “smuglet” protein ind i retten.”

Se også: 10 superfood, der booster din sundhed

Sara Jin Smidt understreger dog, at ingen af de 3 ovenstående pastatyper er slankende. Kalorieindholdet er relativt højt i alle 3 produkter (ca. 3 gange så mange kalorier pr. 100 g. som kylling).

En anden type pasta, der er kommet på pastahylden, er rødebedepastaen. Om denne pasta fortæller Sara Jin Smidt, at det egentlig blot er en “almindelig hvid pasta” tilsat rødbede.

“Kigger man på rødbedepastaens varedeklaration ser den umiddelbar meget kaloriefattig ud sammenlignet med almindelig hvid pasta, men det er vigtigt at være opmærksom på, at denne varedeklaration er udregnet for den kogte pasta. Det er således blot en “hvid pasta” tilsat frysetørret rødbede for at give farve og smag. Denne pasta er således til dig, der savner lidt variation eller et farverigt indslag til den almindelige hvide pasta.”

Læs også: 10 sunde profiler på Instagram, der er værd at følge

Men hvis du ønsker at spare på kalorierne, er der i følge Sara Jin Smidt ingen tvivl om, hvilken én du skal vælge:

“Ønsker du at spare på kalorierne, så er squash “spaghettien” et oplagt valg, da den næsten ikke indeholder nogle kalorier. Til gengæld indeholder den ikke rigtig så mange næringsstoffer som f.eks proteiner, så husk gerne at få lidt mager kød eller fisk i retten”.

Hvis du hører til én af dem, der kun spiser pasta et par gange om året, anbefaler Sara, at du vælger den variant, som du synes smager bedst.

Se også: Er du tyndfed?

Hvis du derimod ofte spiser en spaghetti bolognese eller lasagne, anbefaler hun, at erstatte den hvide pasta med enten fuldkorns- eller bønnepasta. For som hun siger: “Husk, at du jo ikke behøver, at sværge til én slags, men sagtens kan skifte lidt imellem de forskellige slags”. På den måde burde det ikke blive alt for kedeligt og trist at ændre pastavanerne en smule i den sundere retning.

På Sara Jin Smidts blog Healthy Skinny Bitch kan du læse endnu mere om sundhed. Find bloggen her.

I galleriet nedenfor har vi samlet fem forskellige pasta-typer, hvor du kan se det konkrete energi-, protein-, kulhydrat- og fedtindhold.

Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!