Sundhed

Her er 4 drikke, der slanker

- 08/04/2013

Drop sodavandene og kast dig i stedet over grøn te og tomatjuice

De fleste af os drikker gerne en cola, et glas vin eller en stor fadøl – men ofte glemmer vi også, at disse drikkevarer indeholder ret mange kalorier.

Det handler nemlig ikke kun om, hvad du spiser, når du vil holde vægten. Det har også en stor betydning, hvad du drikker.

Livestrong.com har her samlet fire typer drikkevarer, der slanker:

Grøn te
Den grønne te indeholder en masse gode og sunde stoffer, som virker godt mod dit kropsfedt. Grøn te har nemlig et højt indhold af de sunde plantestoffer, catechiner, som hjælper på forbrændingen af fedt.

En undersøgelse, der har været publiceret i tidsskriftet ‘Journal of Nutrition’, har vist, at grønt te kombineret med regelmæssig motion stimulerer forbrændingen af fedt, særligt omkring maven.

Tomatjuice
I stedet for en energidrik, der ofte indeholder meget sukker, bør du i stedet drikke tomatjuice. Den røde drik indeholder stort set ingen kalorier, og der er godt med antioxidanter og fibre i, som bidrager med en god mæthed.

Drik den gerne til morgenmad eller aftensmad, eller hvornår du synes. Blend den evt. med andre grøntsager, hvis du ikke er helt vild med ren tomatjuice.

Mælk
Mælk indeholder kalk, som holder dine knogler stærke – og det er særligt godt, hvis du træner. Mælk indeholder også gode proteiner, som virker mættende. Forskning har desuden vist, at proteinerne i mælken modvirker kræft ved at bremse cellefornyelsen, skriver kk.no.

Drik den fedtfattige mælk, så du undgår de ekstra kalorier fra den fede mælk.

Vand
Der er jo som bekendt ingen kalorier i vand, så det er naturligvis det mest optimale at drikke. Kroppen har brug for vand, som den bl.a. bruger til at rense giftstoffer ud af kroppen med, men vand kan også være med til at booste forbrændingen, lyder det fra eksperter fra Mayo Clinic i USA.

Vand kan faktisk virke mættende – drik gerne mellem seks til otte glas om dagen, evt. med citron i for at give lidt smag.

Kilde: www.Livestrong.com