Gwyneth Paltrow har mere at byde på end sit skuespillertalent, hun kan nemlig også lave mad. Gwyneth har netop udgivet kogebogen 'It's All Easy', hvor hun deler nemme opskrifter på sund hverdagsmad, og her får du hendes fortolkning af den klassiske ret, indisk Tikka Masala.
Skuespillerinden Gwyneth Paltrow deler i sin nye kogebog, ‘It’s All Easy’, 125 opskrifter på sund og varieret hverdagsmad, der er hurtig at lave. Så hvis du mangler inspiration til nem madlavning med masser af smag, så er denne opskrift sandsynligvis noget for dig.
Se også: ELLE guider: 15 budgetvenlige restauranter i København og Aarhus
Helt eksklusivt, har vi fået lov til at dele 3 opskrifter fra den nye kogebog på ELLE.dk, så du kan få gode tips til lækker og nem mad i hverdagen.
Denne opskrift, på helstegt kylling med Tikka Masala-krydderi, er nummer tre i rækken af skønne opskrifter fra Gwyneth Paltrows nye kogebog. De andre to opskrifter, vi har delt, er en gulerodssuppe med ingefær og kammuslinger med brøndkarse og asparges.
Se også: Tanning-guruen Jules Hepstontall: Sådan får du en perfekt selbruner-tan
For at give en klassiker et sjovt twist, har Gwyneth piftet en simpel stegt kylling op med en smagssammensætning fra den kendte kyllingeret, indisk Tikka Masala.
Kyllingen er let at lave i ovnen, hvor yoghurten holder kyllingen mør og saftig, og det naturlige sukker i tomatpastaen giver et flot blankt og sprødt skind.
Retten er glutenfri, og opskriften passer til 4 personer.
Det skal du bruge:
– 2 fed hvidløg, hakket eller fintrevet
– 1 stykke skrællet ingefær på størrelse med en tommelfinger, fintrevet eller hakket
– 1 spsk tomatpasta
– 65 gram sødmælksyoughurt
– 1 tsk garam masala
– 1,5 tsk salt
– 1 tsk tandoorikrydderi
– 2 spsk olivenolie
– 1 hel kylling ca. 1600 og 1800 gram – skåret som spatchcock eller sommerfugl (flækket)
Sådan gør du:
– Forvarm ovnen til 200 grader.
– Pisk hvidløg, ingefær, tomatpasta, youghurt, tandoorikrydderi, salt og olivenolie sammen i en mellemstor skål.
– Gnub hele kyllingen med marinaden, og få så meget marinade som muligt ind under skindet.
– Placer kyllingen på en rist over en bageplade beklædt med sølvpapir (eller i en bradepande) og steg kyllingen i en time og 15 minutter. Se til kyllingen efter 40 minutter, og hvis kyllingen bliver brunet for hurtigt, tildæk den da med sølvpapir.
– Lad kyllingen hvile i minimum 10 minutter, før du skærer den ud.
Servér den sprøde og saftige kylling med tilbehør efter eget valg, eller med cremet spinat og stegt blomkål med karry og lime, som opskriften foreslår.
Se også: Dansk musiker lancerer ny trænings-app
Ud over at være en god kok, så har Gwyneth Paltrow også rigtig god stil. Du kan få et gensyn med den smukke skuespillerinde i galleriet, hvor vi har samlet nogle af hendes bedste stil-moments.