Sundhed

Gertrud Hegelund: Sådan holder jeg mig sund

- 29/12/2015

For den danske topmodel, Gertrud Hegelund, er træning og sundhed to vigtige elementer i livet. Få et indblik i hvordan den 24-årig topmodel både forsøger at holde formen, træne og leve sundt i en travl hverdag, der ofte inkluderer mange rejser til udlandet og skæve arbejdstider.

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan en topmodel som danske Gertrud Hegelund både formår at holde formen, træne og leve sundt i en travl hverdag med mange udenlandsrejser og skæve arbejdstider? 

Se også: ELLEs stylingredaktør, Mie Juel: Sådan holder jeg mig sund

I samarbejde med ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, aka. Healthy Skinny Bitch, stiller vi i denne uge skarpt på den smukke danske topmodel Gertrud Hegelund, som vi har bedt færdiggøre 9 sætninger indenfor træning og sundhed.

Læs med nedenfor og bliv klogere på Gertruds træningsvaner, hendes guilty pleasure og all-time bedste træningstip.

Navn: Gertrud Hegelund
Alder: 24 år
Job: Model hos Unique Models 

For mig er sundhed… at have det godt med mig selv. At spise sundt, sove godt og træne og få energi. En balance af sund livstil men også plads til vin og god mad ude med mine veninder. 

Mit yndlingsmåltid… Morgenmad. Det bedste er at have god tid til at vågne, drikke sin kaffe og nyde sin morgenmad. I hverdagen spiser jeg yoghurt med havrefras (Sara Jin Smidt (Gertruds personlige træner, red.) foreslog det, og jeg er vild med det). I weekenden spiser jeg gerne gerne æg eller bananpandekager med bær. 

Ingen dag uden…  kaffe. Elsker kaffe og gerne 3 kopper om dagen. 

Jeg træner… Jeg styrketræner med Sara 1-2 gange om ugen, når jeg ikke rejser. Så er jeg begyndt at løbe mere. Når jeg er i New York boksetræner jeg og tager forskellige hold som fx Soulcycle. Jeg elsker at variere min træning, så det ikke bliver kedeligt. 

Træning gør mig… Næsten altid i bedre humør. Selvom det til tider er svært at komme afsted, specielt her i vintermånederne, så får jeg det altid godt efter en løbetur. Med musik i ørerne og gerne i naturen – det er afstressende for mig. 

Den perfekte dag starter med..En ordentlig nats søvn og kaffe i solskin på min altan. 

Lørdag formiddag kan man finde mig… Et sted på Frederiksberg hvor jeg spiser morgenmad med mine venner – og det kan både være med eller uden tømmermænd. 

Min guilty pleasure er…  Chokolade. Og cola. Drikker dog kun light, men det er der jo delte meninger om er sundt.

Mit bedste sundhedsstip er… alt med måde. Ikke at blive fanatisk. Livet bliver for kedeligt med skrap kur og det holder dig ofte tilbage i sociale ting. Det handler om at finde en balance, hvor der er plads til lidt af hvert.

Vil du gerne læse endnu flere sunde tips fra seje og sunde danske kvinder?

… Så stay tuned og følg med på siden, når vi om en uge stiller skarpt på en ny cool og sund person, der vil dele ud af alle sine gode tips til træning og sundhed.