Kender du også til en travl hverdag og mangel på idéer til aftensmaden? ELLE har fundet et hav af måltidsløsningerne i hele Danmark, så du kan få en lettere og sundere hverdag, hvad enten du er single, i parforhold, fitness-junkie, vegetar eller mor til en hel børneflok. Læs med her...
Mangel på tid, tom for idéer og et ønske om at spise en mere varieret og sundere kost? Hvis du kan nikke genkendende til disse dilemmaer, er du ikke alene – for flere og flere danskere søger lette måltidsløsninger i en travl hverdag, og netop derfor dukker der hele tiden nye måltidskasser op på markedet.
”Travle karrieremennesker og pressede børnefamilier er blandt de største forbrugere af lette måltidsløsninger, når enderne på en travl hverdag skal gå op,” fortæller Jacob Ruben fra Aliva Foods, der er et nystartet superfood-univers beliggende på Østerbro, København, med interesse for måltidstrend.
”Vi har allerede set trenden fra europæiske storbyer som London, hvor 30-40% af varerne i supermarkedet er færdige måltider, to-go salater og andre convenience varer,” siger han.
Men de moderne forbrugere vil ikke nøjes, og derfor er det ikke nok med færdiglavede retter i supermarkedets køledisk. Folk vil have friske, lækre og gerne økologiske råvarer til aftensmåltidet, det skal bare være på mindre tidskrævende præmisser.
Læs også: Den hawaiianske favorit-spise ‘poke bowl’ er for alvor kommet til København
Og du kender sikkert allerede Aarstiderne, der må siges at være en pioner på det danske marked inden for måltidskasser, men vidste du, at også Meyers, Coop og Salt&Peber blandt mange andre er hoppet med på måltidskassetrenden med løsninger, som gør hverdagen lettere for både singlen, parret og børnefamilierne.
Måltidstrenden har for alvor ramt Danmark med alt fra grønne, plantebaserede og kødfrie alternativer til de traditionelle hverdagsretter som tarteletter, flæskesteg og hvidkålsroulette.
Læs også: Opskrift på lækker, sund gulerodskage – raw og vegansk
Derfor har vi samlet et overblik over alle de måltidskasseløsninger, som kan gøre en travl hverdag meget lettere for både singler, kærestepar, fitness-junkies, vegetarer, fiskeelskere og selvfølgelig børnefamilier i hele Danmark med alt fra måltidsløsninger, der inkluderer sunde færdiglavede hverdagsretter til både morgen og aften, såvel som måltidskasser, der stadig kræver, at du har en fod med i køkkenet.
Se med i galleriet nedenfor…
Foto: PR
Coop
Du kan vælge mellem fire forskellige måltidskasser, hvoraf tre af versionerne kan vælges i en økologisk udgave. Blandt kasserne er både en børnevenlig version, en til de nysgerrige med verdensretter, en populærkasse med favoritretter og ikke mindst en grøn kasse til vegetarerne.
Læs mere her .
Pris: pr. kuvert fra 40 kr.
Antal personer : 2 eller 4 personer
Måltider : tre eller fire dage
Levering: hele landet
Psst...! Coop udvider måltidskasse-trenden med et unikt koncept, som inkluderer, at du sammen med din måltidskasse kan få leveret dine dagligvarer, så du slipper for at skulle i supermarkedet og handle. Win win!
Foto: PR
Den Grønne Asparges Du får leveret en blanding af kvalitetsråvarer og spændende opskrifter lige til døren fra Den Grønne Asparges, som tilbyder tre forskellige måltidskassekombinationer, hvoraf nogle er med fisk, mens alle er med grønt og kød. Læs mere her . Pris: pr. kuvert fra 37 kroner Antal personer : 2 til 6 personer Måltider : tre eller fire dage Levering: hele landet
Foto: PR
Familiemåltider Selvom de kun har to forskellige måltidskasser at vælge imellem, er det værd at tage et kig på Familiemåltider, der er den ideelle måltidsløsning for ja - familier.
De har nemlig en 'Familiekasse', som indeholder børnevenlige retter med simple grøntsager, mens retterne er udviklet til at falde i børnenes smag. Desuden har de en 'Varieret kasse' til de madglade, som elsker moderne og nye retter.
Læs mere
her .
Pris: fra 325 kroner pr. kasse Antal personer : 1 til 4 personer Måltider : fire dageLevering: Aarhus og omegn
Foto: PR
Fitness Boksen Fitness Boksen er måltidsløsningen til alle fitnessglade, som savner lette måltider i en travl hverdag. Hos Fitness Boksen opbygger du selv din måltidboks med syv til 12 måltider på en uge, som inkluderer morgen- og aftenmåltider. Alle måltider leveres færdiglavet, så du slipper for at kokkerere.
Læs mere
her .
Pris: p r. måltid fra 56 kr. Antal personer : 1 person Måltider : syv til 12 dage Levering: hele landet
Foto: PR
Halkær Ådal Endnu en hjælp til lette måltider på en travl hverdag får du leveret af Halkær Ådal, som tilbyder fem forskellige måltidskasser, hvoraf én af disse er en dessertkasse. Al mad er økologisk og baseret på friske danske råvarer, og der tages højde for både vegetarer og folk med en forkærlighed for supper. Desuden leveres retterne i små bokse, som blot skal varmes, så de er klar til servering.Læs mere her . Pris: p r. måltid fra 59 kr. Antal personer : 1 til 6 personer Måltider : tre til syv dage Levering: hele landet
Foto: PR
Kokkens Hverdagsmad Måltidskasser til singlen, den lille familie eller den store børnefamilie er præcis, hvad du finder hos Kokkens Hverdagsmad, som desuden i samarbejde med Michelle Kristensen tilbyder en MK Bootcampkasse, som adskiller sig fra de resterende måltidskasser ved at være tilberedt efter Michelle Kristensens bootcampprincipper om mere grønt og færre kulhydrater.
Læs mere
her .
Pris: fra 349 kroner pr. kasse Antal personer : 1 til 5 personer Måltider : fire dage Levering: hele landet
Foto: PR
Meyers Madkasser
Meyers er også hoppet med på måltidskassetrenden og tilbyder nu et hav af indbydende opskrifter i selskab med lækre råvarer, som du får leveret i en samlet kasse. De har en 'Hverdagskasse' og en 'Weekendkasse', og du kan selv håndplukke de opskrifter, som frister dig og familien mest fra uge til uge.
Læs mere
her .
Pris: pr. måltid fra 65 kr.
Antal personer: 1 til 6 personer
Måltider: en til syv dage
Levering: hele landet
Foto: PR
Nordish
Som navnet antyder, er måltidskasserne fra Nordish inspireret af det nordisk køkken, hvad enten der er tale om traditionelle nordiske retter eller udenlandske retter med et nordisk twist. Måltidskassen fra Nordish inkluderer desuden altid én dag med fisk og én vegetardag, og så er råvarerne altid økologiske
(på nær fisken) og gerne fra lokale landmænd. Hos Nordish tilbydes tre måltidskassevarianter: 'Aftensmad', 'Babymad' og 'Madpakker'.
Læs mere her .
Pris: p r. måltid fra 49 kr. Antal personer : 2 til 4 personer Måltider : fire dage Levering: hele landet
Foto: PR
Ret Nemt
Det er ret nemt at få varm og varieret mad på bordet i en travl hverdag, hvis man bestiller en måltidskasse fra Ret Nemt. De har 10 forskellige kasser at vælge imellem, som inkluderer alt fra 'Ret Hurtig'-kassen, hvis måltider kun tager dig 20 min. at lave til 'Middelhavsret'-kassen, der smager af sol og sender dig rundt om Middelhavet.
Læs mere
her .
Pris: pr. måltid fra 49,50 kr.
Antal personer: 1 til 6 personer
Måltider: en til fem dage
Levering: hele landet
Foto: PR
Aarstiderne
Med hele 21 år på markedet er der ikke noget at sige til, at Aarstiderne i dag er dem med det største udbud af forskellige måltidskasser. De har hele 13 måltidsløsninger på markedet med alt fra 'Kvikkassen' og 'Børnefamiliekassen' til de mere moderne måltidskasser som 'Veganerkassen' og 'Flexitarkassen' med inspiration fra kendte kogebogsforfatter og entusiatiske opskriftudviklere.
Læs mere
her .
Pris: pr. kuvert fra 40 kr.
Antal personer: 1 til 5 person
Måltider: tre eller fem dage
Levering: hele landet
Foto: PR
Simple Feast
Simple Feast er gourmetsvaret på færdiglavede simreretter, der tager dig 10 min. at tilberede! Deres måltidskasse indeholder nemlig enten fire eller otte glas med alt fra vegetar bolognese og marrokansk tagine til indisk tikka masala. Et glas svarer til to personer og kan serveres til enten pasta, ris, kartofler, brød eller en lækker salat. Alle råvarer er 100 % økologiske og desuden vegetariske.
Læs mere
her .
Pris: pr. måltid fra 65 kr.
Antal personer: 2 til 6 personer
Måltider: fire eller otte glas
Levering: hele landet
Foto: PR
Skagenfood
Hvis du vil sikre dig et ugentligt indtag af fisk, er det med at vælge en måltidskasse fra Skagenfood, som er hoppet med på måltidskassetrenden og sørger for måltidskasser leveret til din hoveddør, så alt du skal gøre er at tilberede de økologiske grøntsager og tilberede fisken eller kødet, alt efter dagens opskrift! De har syv forskellige måltidskasser at vælge imellem.
Læs mere
her .
Pris: pr. måltid fra 48 kr.
Antal personer: 2 til 4 personer
Måltider: en til fire dage
Levering: hele landet
Foto: PR
Birkemosegaard
Savner du ikke hele måltidskasser, men blot et varieret udvalg af lækker frugt og grønt, så har Birkemosegaard gjort det let for dig. De har nemlig lavet en Torsdagskasse, som byder på de bedste råvarer fra danske marker, hvor næsten alt er biodynamisk og fra egen avl.
Læs mere
her .
Pris: pr. kasse 190 kr.
Levering: afhentes i København, Frederiksberg og omegn
Foto: PR
Sunde Måltider
Der er tre måltidskasser at vælge imellem: 'Hverdagskassen', 'Slankekassen' og 'Træningskassen'. Råvarerne er delvist økologiske og du kan få leveret mad til både morgen, middag og aften. Retterne er allerede lavet, så du slipper for at stå i køkkenet.
Læs mere
her .
Pris: pr. måltid fra 30 kr.
Antal personer: 1 til 4 personer
Måltider: tre til fem dage
Levering: hele landet
Foto: PR
Sund Takeaway
Hos Sund Takeaway finder du en række forskellige måltidskasser med varierende aftenmåltider, hvor du kan tilføje også at få leveret morgen- og frokostmåltider såvel som mellemmåltider. Maden er færdiglavet og skal blot opvarmes. Sund Takeaway er ideelt, hvis man vil have lette måltider morgen, middag og aften i en travl hverdag.
Læs mere
her .
Pris: pr. måltid fra 27 kr.
Antal personer: fra 1 person
Måltider: tre eller seks dage
Levering: hele landet