I ELLEs nyeste magasin, som er på gaden nu, har vi et stort ’cheap'n'chic’-tema og i den anledning, har vi lavet en stor madguide til dig med 15 lækre, men budgetvenlige spisesteder i Aarhus og København...
I månedens ELLE har vi fokus på budgetvenlige køb, og hvilken bedre anledning til at lave en madguide over lækre, men budgetvenlige restauranter i København og Aarhus?
Så hvis du endnu ikke ved, hvor du skal tage dine veninder, kæresten eller daten med hen og spise i weekenden, så skal du altså læse med her.
I vores budgetvenlige madguide har vi nemlig udvalgt 15 restauranter, der ikke springer budgettet – og som byder på både lækker og varieret mad. Så kan man da næsten ikke bede om mere, når det kommer til mad?
Læs også: 9 steder, du skal spise under årets Roskilde Festival
Se alle de 15 restauranter, som du kan nyde til overkommelige priser, i galleriet…
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Instagram @barburritocph
KØBENHAVN
1. Barburrito
Restaurant Barburrito er en virkelig hyggelig restaurant med et gastronomisk koncept, der tager udgangspunkt i det mexikanske køkken. Nyd lækkert mexikansk mad med en god drink eller lækkert glas vin til. Du kan få alt fra tacos og burritos, til rød grød med fløde og selvfølgelig tequila.
Pris: Du kan enten vælge en af deres populære menuer, der starter fra 210 kr. eller selv udplukke det du ønsker, hvor hver enkel ret starter fra 39 kr.
Hvor: Skindergade 36, 1159 København K.
Foto: Instagram @grillenburgerbar
KØBENHAVN
2. Grillen BurgerBar
Restauranten serverer en nyfortolkning af den klassiske hamburger, hvor kvaliteten er i fokus. Her kan du få alle de klassiske burgers med bacon, ost, karmelliserede løs og pickles.
Pris: Her kan du få en menu med burger, pommes frites og drikkelse for 109 kr. Besøger du Grillen BurgerBar i hverdagene mellem 11:30 og 16:00 kan du få menuen til 79 kr.
Hvor: Nørrebrogade 13, 2200 København N.
Foto: Instagram @madklubben
KØBENHAVN
3. Madklubben
Madklubben er en kæde af restauranter med det fremragende koncept, at der serveres mad og drikke til billige penge i hyggelige omgivelser. Og man må sige, at det har lykkedes for dem.
Især Madklubben på Store Kongensgade er helt sikkert et besøg værd! Her finder du et overskueligt menukort med et bredt udvalg. Du kan få alt fra lammeculotte til kalvebryst og dagens fisk.
Pris: 1 ret for 100 kr, 2 retter for 150 kr, 3 retter for 200 kr - det er da til at overskue.
Hvor: Store Kongensgade 66, 1264 København.
Foto: Instagram @llamarestaurant
KØBENHAVN
4. Llama
Restaurant Llama serverer mad inspireret af det latinamerikanske i hyggelige og natklubagtige omgivelser.
Menuen består af alt fra taco med oksebryst, til hel grillet dorade med salsa af ananas og lima bønner.
Llama vandt i år Byens bedste restaurant ’På Budget’ pris hos AOK, hvilket er endnu en god grund til, at besøge det anerkendte spisested.
Pris: Hovedretterne starter fra 125 kr.
Hvor: Lille Kongensgade 14, 1074 København K.
Foto: Instagram @restaurantgorilla
KØBENHAVN
5. Gorilla
Gorilla ligger i Kødbyen på Vesterbro og har et bredt udvalg af lækre små retter med alt lige fra østers til korean hotdogs og tatar. Derudover serverer Gorilla drinks samt et vinkort med et stort udvalg til alle.
Pris: Her kan du gå 'a la carte' og selv udvælge dine retter der ligger fra 45 kroner til 135 kroner pr. anretning. Eller lade kokken vælge 10 lækre retter til 250 kr. pr. person.
Hvor: Flæsketorvet 63, 1711 København V.
Foto: Instagram @sofiebentzen
KØBENHAVN
6. Bæst
Bæst er en hyggelig restaurant på Nørrebro, hvor der bliver serverer et bredt udvalg af kvalitets pizzaer og det lækreste organiske kød. Du kan få pizzaer med alt lige fra brændnælder, mozzarella, blåskimmelost, kartofler og aspargers.
Pris: Pizzaerne starter fra 85 kr.
Hvor: Guldbergsgade 29, København N.
Foto: Facebook Kung Fu II & Izakaya bar
KØBENHAVN
7. Kung Fu II
Restaurant Kung Fu ligger lige overfor Nørrebro teater og serverer traditionel japansk ”Izakaya”. Konceptet går ud på, at du skal kunne komme ind efter en travl arbejdsdag for, at koble af og få lidt spise og drikke.
Du kan få alt fra sushi, supper til salater med laks eller bøf og lækre drinks.
Pris: Priserne ligger fra 195 kr. for sushi-menuerne, 95 kr. for salater og 135 kr. for en lækker suppe med nudler og valgfrit kød.
Hvor: Ravnsborggade 16B, København N.
Foto: Instagram @denrustikke
AARHUS
1. Den Rustikke
Midt i hjertet af Aarhus ligger restauranten ’Den Rustikke’. Du kan få alt lige fra kylling i butterdej med asparges, dyrekølle med jordskokke og vælge imellem tre forskellige desserter.
Pris: Du kan få tre retter for sølle 185 kr. - ikke dårligt vel.
Hvor: Mejlgade 20, 8000 Aarhus C.
Foto: Instagram @thebrugerjoint
AARHUS
2. The Burger Joint
Restaurant The Burger Joint ligger i hjertet af Aarhus lige på Åboulevarden. Her kan du få velsmagende burgers i en rigtig god kvalitet. Alt er hjemmelavet hos The Burger Joint, og brødet bliver bagt hver eneste morgen, så det er helt friskt hver eneste dag.
Pris: Priserne starter fra 115 kr. for en af de lækre burgers.
Hvor: Åboulevarden 51, 8000 Aahus C.
Foto: Instagram @mitaarhus
AARHUS
3. OliNico
Hos OliNico kan du få gourmetmad til billige penge. Menuen byder på alt lige fra Nordafrikanske pølser med chili og hjemmelavede pommes frites til sprøde kaninlår med frisk salat.
Pris: Priserne for en menu starter ved 60 kr.
Sted: Mejlgade 35, 8000 Aarhus C.
Foto: Facebook Pondus
AARHUS
4. Pondus
Restaurant Pondus er en lille og hyggelig dansk bistro med fokus på økologi og velsmag til en rigtig god pris.
Her kan du få alt fra kylling med selleri til torsk og kernemælk.
Pris: Du kan få en 3-retters menu for 275 kr., og du går altså mæt derfra.
Hvor: Åboulevarden 51, 8000 Aarhus C.
Foto: Facebook Restaurant Komfur
AARHUS
5. Restaurant Komfur
Hos Restaurant Komfur kan du spise og drikke i de hyggeligste omgivelser. Menuen er skiftende og varer i cirka to måneder af gangen. Indtil den 6. juli kan du få alt fra foie gras til steaks og oste-desserter.
Pris: Hold på hat og briller for nu bliver det altså rigtig billigt! En gang om måneden kan du hos Restaurant Komfur få hele 5 retter for sølle 250 kr.
Har du lyst til et lækkert glas vin til alle 5 retter koster dette 250 kr. Så 500 kr. i alt for 5 retter og 5 glas vin – det kan vi ikke sige noget til.
Hvor: Guldsmedgade 38, 8000 Aarhus C.
Foto: Facebook Restaurant Basilic
AARHUS
6. Restaurant Le Basilic
Restaurenten Le Basilic serverer dansk-fransk mad i hjertet af Århus med en høj kvalitet til en overkommelig pris.
Det sjove og anderledes ved restauranten er, at du selv må medbringe din egen vin til maden.
Menuen kan bestå af alt lige fra koldrøget laks til oksecuvette og créme brûlée.
Pris: Her kan du få et hverdagstilbud med 3 retter for 225 kr, er du studerende får du det til 205 kr.
Sted: Mejlgade 85, 8000 Aarhus C.
Foto: Facebook Restaurant Zeus
AARHUS
7. Zeus
Restaurant Zeus byder på græske madoplevelser og en virkelig hyggelig stemning. Alle retterne tilberedes efter ægte græske traditioner.
Her kan du få alt fra Græsk bøf til Tunsteak og Oksefilet med whiskey sovs.
Pris: Priserne ligger fra 139 kr. for en hovedret. MEN vælger du, at købe en af Zeus tilbud, kan du for 2 retter for 159 kr. og 3 retter for 189 kr.
Hvor: Sønder Allé 20, 8000 Aarhus C.
Foto: Instagram @cafepiccolina
AARHUS
8. Café Piccolina
Den italienske Café Piccolina serverer lækre pizzaer på ægte italiensk maner. Her kan du både få pizzaer eller sandwich med alt fra mozzarella, laks, parmaskinke, kartofler, kalkun og meget, meget mere.
Pris: Priserne starter fra 87 kr. for en pizza.
Hvor: Skolegyde 8, 8000 Aarhus C.