Sundhed

Dagens sunde tip: Sådan stiller du din sukkertrang

- 09/12/2015

Vi kender alle følelsen af at have lyst til sukker, slik eller chokolade - en følelse som (desværre) ofte vokser sig større og større for hvert minut! ELLEs sundhedsskribent Sara Jin Smidt, er klar med 3 gode råd til, hvordan du kan komme ud over din sukkertrang...

Vi kender allesammen følelsen. For nogen kommer den ofte, for andre er det mere sjældent, men alle kan vi nok blive enige om, at den er der i ny og næ: sukkertrangen.

En følelse, som ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, også kender til. Men istedet for at bukke under for trangen og række ud efter den nærmeste plade Marabou, er Sara Jin Smidt klar 3 gode råd til, hvordan du let kan stille din sukkertrang.

Få de 3 tips her:

1. Er du sulten eller keder du dig bare? Rigtig ofte melder sukkertrangen sig, fordi vi keder os. Det lyder lidt hårdt, men prøv at mærk efter om du har lyst til noget sødt udelukkende fordi, at du keder dig. Hvis du keder dig, kan en kop peppermynte-, lakrids- eller vanille/bailey-the ofte hjælpe lidt på sukkertrangen.

2. Det er lidt påfaldende, at chokoladetrangen ofte melder sig lige efter aftensmaden, hvor man jo teknisk set bør være fyldt op med mad. Vær opmærksom på sammensætningen af dine måltider. De fleste af os får både nuancer fra surt, salt, bitter og umami (fx fra kød) igennem vores måltider, men vi glemmer, at vi også gerne skal spise noget sødt i vores måltider for at få tilfredsstillet alle vores 5 grundsmage. Det kan derfor være en god idé med lidt æble i salaten, akaciehonning i olie/eddike dressingen eller lidt tørrede tranebær som topping, når du f.eks. spiser din aftensmad.

3. Drik et glas vand. Det kan gøre rigtig meget at drikke et stort glas isvand, når sukkersulten melder sig, tag et tyggegummi eller en pastil (Sara Jin Smidt anbefaler Läkerols ‘Salty Caramel’) – og hvis du er helt hardcore, så børst dine tænder. Det kan tage lidt tid at komme ud af sin vane med at spise slik eller lignende hver aften, men det er i sidste ende også rigtig meget et spørgsmål om tilvænning og viljestyrke.