Sundhed

Chiagrød med kokos, mandel og mango

- 03/08/2018

ELLEs Health Editor Stephanie Bang giver dig opskriften på noget, der meget vel kun blive en morgenmadsfavorit...

Nem og lækker chiagrød, der både kan spises som morgenmad på farten, eller serveres som en del af dit brunchbord.

Varier gerne dit valg af topping, men snyd ikke dig selv for at prøve mangopureen, som du får opskriften på her. Du kan sagtens lave en stor portion grød, som kan holde sig i køleskabet i op til tre dage, så du har morgenmad til flere dage.

Opskriften giver tre mindre portioner eller morgenmad til to personer.

Ingredienser:

  • 2 dl. Mandelmælk
  • 2 dl. Kokosmælk
  • 5 spsk. chiafrø
  • 1 tsk. Kardemomme
  • 1 tsk. Vaniljepulver

Topping:

  • 1 moden mango
  • 2 tsk. Kokossukker
  • Saften fra 1/2 lime
  • Ristede kokosflager
  • Mandelflager
  • Kakaonibs
  • Hampefrøskaller

Sådan gør du: 

Lav selve chiagrøden aftenen før for at få det bedste og mest cremede resultat.

1. Blend kokosmælk, mandelmælk, chiafrø, kardemomme og vanilje og kom blandingen i køleskabet.

2. Fjern skrællen fra mangoen og skær kødet i mindre stykker, og blend mango, limesaft og kokossukker sammen.

3. Anret chiagrøden med mangopure, ristede kokos- og mandelflager, hampefrøskaller og kakaonibs.