Home / Skønhed / Sundhed / 12 madsteder, der skal prøves på NorthSide 2019
Den aarhusianskes festival, NorthSide, står for døren, og vores forberedelser er så småt gået i gang. ELLEs Digital Assisant, Nikita Hoffmann Andersen, skal besøge festivalen for første gang, og hun har blandt andet trawlet oversigten over madboderne igennem for at finde 12 madsteder, der skal prøves på NorthSide 2019.
”Det skal du glæde dig til”.
”Det er den perfekte festival, fordi den er så overskuelig”.
”Maden på NorthSide er megalækker!”.
Disse er bare nogle af de sætninger, min omgangskreds har mødt mig med, når jeg har fortalt, at jeg for første gang sætter snuden mod NorthSide, når festivalen løber af stablen fra den 6. til den 8. juni 2019.
Et hurtigt kig på musikprogrammet blandet med de mange misundelsesværdige blikke, jeg har fået, når jeg har fortalt, at jeg skulle afsted, har selvfølgelig kun fået mig til at glæde mig mere.
Men udover musikken (og vejret) er der én ting, der bare skal spille på en festival: Maden.
Efter flere år i telt på Roskilde er jeg færdig med lunke rugbrødsmadder, og når turen går mod NorthSide fra den 6. til den 8. juni 2019, planlægger jeg at spise mig igennem festivalen i Smilets By.
Jeg er særligt spændt på at udforske de mange Aarhus-klassikere, som finder vej til NorthSide, og derudover er jeg selvfølgelig begejstret over at se, at alt maden på festivalen er 100% økologisk!
I galleriet herunder har jeg samlet 12 madsteder, der skal prøves på NorthSide 2019:
Foto: Instagram/Facebook
Birks køkken x Jumbo Bakery & Eatery Hvis der er friskbagt surdejsbrød, er jeg på pletten. Hos Birks x Jumbo Bakery & Eatery langer de purpursurdejssandwich med pastrami eller beder over disken, og jeg tænker, det er den perfekte frokost.
Foto: Instagram/Facebook
F42x Hærværk Restaurant stuenDe to aarhusianske restauranter Hærværk og Frederiksgade 42 er for første gang teamet op om et nyt madhus på Northside. Her vil jeg tage til fællesspisning, hvor menuen blandt andet står på stegt fladbrød med parmesan, gothenborg kylling med sauce blanquette og nye grønne asparges. Efter kl. 22:00 omdannes F42x Hærværk til en hyggelig bar, så mon ikke jeg lægger vejen forbi igen, når timerne bliver mindre?
Foto: Instagram/Facebook
Banana CphHos Banana Cph udnytter drengene bag alle de bløde bananer, der ellers ville blive kasseret. Jeg vil lade temperaturen afgøre, om jeg skal sætte tænderne i et bananbrød eller iskold banana soft (is lavet på banan) med drys.
Foto: Instagram/Facebook
BassoBasso er en italiensk restaurant, der til dagligt hører hjemme i både Aarhus og København. Italiensk = pasta, pasta, pasta, og jeg er den sidste til at springe en god bolognese over - holdet bag Basso lover dog også en mundvandsfremkaldende version med rødbeder og mascarpone.
Foto: Instagram/Facebook
Glad!Mine kilder fortæller mig, at man går 100% glad fra Glad! Det siger jeg selvfølgelig ikke nej tak til, og her vil jeg prøve veggieburgeren efterfulgt af en af bodens kager, der skal stille den søde tand. Der er både dadelkugler, rabarber- og karamelkage. Mums.
Foto: Instagram/Facebook
KoloKolo er, ligesom jeg selv, førstegangsbesøgere på Northside. Jeg vil lægge vejen forbi nogle fellow Northside-virgins og prøve deres saftige kolobabs, der består af fladbrød med deep fried broccoli eller pork belly.
Foto: Instagram/Facebook
MamaUdover Northsides eminente udvalg af økologi (der er faktisk ikke andet), er jeg også glad for at se det store fokus på vegetariske valgmuligheder. Hos Mama serveres der lækre moderne vegetariske retter med saft, kraft, smag og masser af farver. Jeg har udset mig deres Fa-waffel med mayo, tahindressing og salat.
Foto: Instagram/Facebook
NicecreamJeg satser selvfølgelig på, at Aarhus har tændt for solen, når jeg kommer. Midt på dagen skal jeg køle af i skyggen med Nicecreams 100% veganske is lavet på kokosmælk. Du vælger selv, om du vil have den i et bæger eller mellem to cookies som sandwich.
Foto: Instagram/Facebook
Oles PizzaSom førstegangsbesøgende i Aarhus kan jeg ikke vende snuden mod København igen, før jeg har besøgt den velrenommerede, Oles Pizza. Jeg drømmer allerede om den koldhævede surdejsbund, der blandt andet skal toppes med mozzarella, kartofler, grønt og udvalgt kød fra gården.
Foto: Instagram/Facebook
Blue Oyster BarSelvom jeg er på festival, må det gerne være lidt dekadent engang imellem. Hvis jeg begynder at føle mig mast, kan du finde mig hos Blue Oyster Bar, hvor jeg hapser søkogte jomfruhummere og drikker champagne.
Foto: Instagram/Facebook
Tacos El PatronAmano fra Tacos El Patron har lidt af et renomme, og jeg skal helt klart smage ”what the fuss is about”. Her serveres tacos med gris, kylling og black beans, og igen kan du få dem med eller uden kød.
Foto: Instagram/Facebook
SomalifoodHos Somalifood laver Roda og hendes familie autentiske somaliske sambuusa på en opskrift fra deres oldemor. Jeg forestiller mig, at den lille lune ”lomme” er den perfekte snack, når sulten melder sig efter en højenergisk koncert.