One-night tan, overskudshår og tv-tricket der virker på alle - her er 7 hurtige skønhedstips, der rent faktisk virker...
Dolly Parton forudså ikke alle vores skæve (og lidt for mange) arbejdstimer, da hun sang om at arbejde ‘nine to five’… I dag er der brug for beauty-grej, der performer i en ruf, hvis du som os kan blive lidt for træt og lidt for travl.
Vi har derfor samlet de skønhedshit, der uden undtagelse gør en opkvikkende forskel. Her og nu.
ELLEs skønhedsekspert, Anette Kristine Poulsen, dykker ned i alt fra tykt hår (hurtigt, tak)
til friske øjne og gylden hud. Og jo, der er selvfølgelig også åbnet for snydekontoen!
Klik igennem galleriet for at se Anettes guide til 7 hurra-løsninger, der rent faktisk virker..
Brug pilene for at se mere…

For lidt søvn og et vigtigt møde (eller en hidsig deadline) er en dårlig cocktail.
Og selv om søvn ikke er let at indhente, så kan sladrehanks-huden omkring
øjnene redes på bare 10 minutter. Med islandsk kildevand, fyldestgørende
hexapeptider (protein) og fugtmættende glycerin er øjenplastrene her kendt
for at gøre godt hurtigt i det mest nådesløse lys: nemlig tv-spotlys. ’Hydro Cool
Firming Eye Gels’, Skyn Iceland, 279 kr. for pakke med otte sæt.

Der er flere måder at sikre sig det luftige, frisørblæste overskudshår. To af de hurtigste
metoder er fra start at style med et ’hår-fortykkende’ produkt som Nioxins
nye ’Diaboost Thickening Extrafusion Treatment’, 100 ml, 389
kr. – og skal
det gå hurtigt ... (se næste billede i galleriet)

... Og skal det gå hurtigt og foregå i en kaffepause eller klokken fem-minutter-i-toget-går, er
der intet, som slår en tørshampoo. F.eks. denne, der fås til både lyse og mørke lokker: ’Volume Powder’, Sachajuan, 200 ml, 125 kr.

En one-night tan er smart til det uventede – som et møde, der trækker ud og
kræver en arbejdsmiddag i byen. Men glem alt om selvbruner, for det ord er dødt! Nu handler det om glød og skin finish. Med her-og-nu-løsningerne får du en let og naturtro glød, der ikke smitter af på hverken negle eller tøj. Både James Read og St. Tropez hitter blandt skønhedsredaktører verden over, og
begge er flittigt brugt under de internationale modeuger.
’Instant Bronzing Spray’, James Read, 200 ml, 195 kr...
(fortsættes)

’Instant Tan – Wash off Face &
Body Lotion’, St. Tropez, 100 ml, 195 kr.

Ud over at være genial på længere flyrejser kan en fugtspray mere, end de fleste aner:
1. Forfriske makeuppen i løbet af dagen.
2. Neutralisere det kalkslør,
hanevand giver huden. Og
3. Lave et mini-fugtreservoir under dagcremen, så huden er fugtmættet længere.
’D2O Hydrating Spray’, mineralmættet fugtspray, Jane Iredale, 90 ml, 249 kr.

Eller gør som Ole Henriksen, der
foreslår at bruge yndlings-teen som fugtmist.
’Rooibos & Peppermint
Organic Red Tea’, Nute, 100 g, 95 kr.