Den ikoniske Rachel Green-frisure har de seneste år fået et comeback. Vi guider dig til at opnå Rachels voluminøse hår i 3 nemme steps.
Rachel Greens ikoniske frisure har med 90’ernes tilbagevenden i modebilledet fået sig et comeback.
Hvis du vil kopiere frisuren helt, skal du nok en tur forbi din frisør og bede om en ‘Rachel’.
Men hvis du ikke kan vente og gerne vil tilføje lidt 90’er-volume til dine lokker lige nu, er der også hjælp at hente.
Vi guider dig til, hvordan du kan style dit hår som Rachel Green – også uden brug af saks.
3 nemme steps til at opnå Rachel Greens frisure
Step 1:
Det er vigtigt, at dit hår føles let og voluminøst, så sørg derfor for, at der ikke går alt for lang tid imellem dine hårvaske (også selvom håret har bedst af det). En tørshampoo er ligeledes din bedste ven i kampen om at opnå Rachel Greens voluminøse hår.
Step 2:
Imens dit hår stadig er vådt efter en hårvask, tilfør da et par dråber olie eller serum til håret for at give det den helt perfekte tekstur.
Step 3:
For at færdiggøre looket skal du føntørre dit hår med hovedet nedad for at skabe ekstra volumen – et voila! There’s a new Rachel Green in town.
Rachel har ikke kun inspireret os, når det kommer til frisurevalg, men også hendes tøjvalg har altid været spot on! Se med i galleriet herunder, når vi gennemgår 15 stiltips, som vi har lært af Rachel Green.

Track pants.
Måske Rachel ikke var helt anstændigt klædt på til Ross' bryllup, men hendes bukser fejler ikke noget. I dag finder du lignende hos brands som Balenciaga, og vi styler dem med chunky sneakers og lange frakker.

Smækbukser.
Rachel beviser endda, at de både fungerer i en kort og en lang version. Vi er især vilde med stylingen med hvide sneakers og en sort blazer.

Den sorte blazer.
Rachel er en business-woman, og det kommer til udtryk i nogle af hendes outfits. En klassisk hvid skjorte med en klassisk sort blazer. Voila, Rachel beviser, at der ikke skal mere til... Hvis vi så også kunne kopiere frisuren, ville det være dejligt!

Culottes.
Rachel, der her fejrer sin datter Emmas fødselsdag, sætter en klassisk lille pump til, og vi siger tak for tippet.

Jeans.
Okay, måske kan Rachel Green ikke alene tage æren for jeans. Men hun beviser i hvert fald, at de holder i går, i dag og i morgen.

Her gik vi og troede, at klipklappere blev moderne under den københavnske modeuge i august 2018, men nix. De danske influencere kan altså ikke tage æren for at gøre Havaianas fashion, når Rachel allerede sportede dem til sine kjoler i 90'erne.

Det gode ved Rachels stil er, at den ofte er nem at kopiere, og dette tip er ingen undtagelse. Sæt en stram langærmet t-shirt under en løs stropkjole, og med ét har du, med Rachels hjælp, lige forlænget din sommergarderobe.

Rachel er jo født med en guldske et vist sted, og indimellem bliver hendes outfits lidt mindre monokrome og lidt mere pyntede. Leopardfrakken er et skønt eksempel, og over 20 år senere ville vi stadig gå med den.
Psst! Se lige den perlebesatte taske! Mon den er vintage?

Flatterende, sexet og tidløst. Need we say more?

Rachel er vild med den komfortable 90'er-stil, og det er vi også. Den printede t-shirt er lige så relevant i dag, som den var for 25 år siden. Vi stopper den ned i enten jeans eller højtaljede nederdele tilsat sneakers.

En klassiker går aldrig af mode, og det er lige så sandt for Rachel Green, som det er for hendes turtleneck. Rachel sporter sin i en modig farve, der matcher den ternede nederdel, og vi gør hende stadig kunsten efter den dag i dag. Psst! Prøv en version uden ærmer á la Rachel. Om vinteren kan du sætte en langærmet t-shirt under.

Der er intet, vi elsker højere, end når moden bliver afslappet og behagelig. Rachel er aktiv i Central Park, men det betyder ikke, at hun går på kompromis med looket. Det er lige før, vi får lyst til at optage en udendørs sport bare for at imitere looket 1:1.

Genialt. Intet mindre. Rachel parrer sin sorte kashmir-sweater med en kortærmet hvid skjorte, som titter frem ved krave og ærme, og vi spekulerer på, om Phoebe Philo mon fandt inspiration til sit sofistikerede Céline lige her?
Psst! Lav et lille bug på dit skjorteærme, så det kommer udover sweateren á la Rachel.

You saw it here first. Rachel sporter et monokromt sæt med højskaftede støvler under. I dag ELLEsker vi, når vores outfit matcher fra top til tå i form af et sæt. Den lange nederdel med høje støvler giver desuden Victoria Beckham-vibes, så du kan kigge videre hos den engelske designer, hvis du også elsker looket.

Nå så det var her, Gossip Girl fandt inspiration? Rachel viser ofte sine smukke stænger frem i korte nederdele (se også på sidste afsnit, hvor Rachel er iført en sort mini-skirt tilsat højskaftede støvler), og den ternede version er stadig fin. Vi sætter den til en stram turtleneck á la frk. Green.