Taylor Swift, Kate Moss og Dakota Johnson er nærmest synonyme med røde læber. Og de bærer dem da også på cooleste vis, når de gang på gang tilføjer den helt rigtige nuance af rød på læberne. Tilføj lidt af samme coolfaktor til dit jule- eller nytårslook med fem af de bedste.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Beauty-industrien boomer som aldrig før med nye produkter, der lover guld og grønne skove, og ældre produkter der for længst er outdatede til fordel for nye formularer. Selvom det er fantastisk, at der efterhånden findes produkter til de fleste behov, gør det også, at det kan være endnu sværere, når vi skal beslutte os for, hvilken vi putter i kurven. For hvilke produkter er overhovedet de bedste?
Særligt kan det være en jungle at navigere i, hvilken rød læbestift der er den bedste, og hvilken der er overvurderet – hvilken der holder bedst, hvilke der giver den mest intense farve – og vi kunne blive ved. For kravene er ikke få – og det bør de heller ikke være – når du skal vælge en læbestift, der passer til netop dine læber og ønsker. Derfor har ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal over en længere periode prøvet sig frem blandt en lang række af røde læbestifter, og hendes resultat endte ud i 5, som hun vil anbefale – og som alle har hver sin særegne evne.
Her er de bedste mascara
Herunder guider vi til de bedste udgaver – hvad end, du er til en plejende udgave, en blød udgave, en luksuriøs eller noget helt fjerde.
Den plejende
Guccis ‘Rouge à Lèvres Soin et Éclat’ er ikke bare en læbestift – det er en glansfuld og plejende kærlighedserklæring til dine læber. Læbestiften fungerer som en hybrid mellem farve og pleje, spækket med ingredienser som sort rosenolie, pæonolie, jojobafrøolie, sheasmør og hyaluronsyre, der holder læberne bløde og fugtede hele dagen – og som grundet sin cremethed har en upåklagelig dækkeevne, som kan intensiveres jo mere du smører på. Resultatet? En læbestift, der føles som læbepomade – men ser ud som couture.
25* Goldie Red, ‘Rouge De Beauté Brillant’, Gucci, 325 kr.
Den plejende
25* Goldie Red, ‘Rouge De Beauté Brillant’, Gucci, 325 kr.
Den fløjlsbløde
Den newzealandske makup-artist med det eponyme brand Lisa Eldridge har arbejdet med nogle af de største kunstnere (fra Tilda Swinton over Emily in Paris-teamet til Dua Lipa), så hun ved i den grad, hvad der skal til for at makeuppen holder. Og hendes læbestift-serie Velvet Ribbon er heldigvis ingen undtagelse med sin fløjlstekstur, der giver en blød, mat finish, der holder uden hyppige touch ups. Den intense pigmentering giver samtidig en tæt dækkende livlig rød nuance med blot ét strøg.
‘Velvet Ribbon – true velvet lip colour’, Lisa Eldrigde, 260 kr.
Den fløjlsbløde
‘Velvet Ribbon – true velvet lip colour’, Lisa Eldrigde, 260 kr.
Clean Beauty-læbestift
Hvis ’Spanish Red’ lyder som din farve (og du i øvrigt er til rene plejende ingredienser som Gucci Westmans produkter er synonyme med), er læbestiften ’Ma Biche’ måske dit næste køb? Den fugtgivende, matte læbestift, der glider let hen over læberne føles vidunderlig med sin fylde, pleje og blødhed, som blandingen af peptider, Vitamin C, E og den såkaldte Hydro Suede Technology (der sikrer velfugtede læber, selvom de er matte, red.) tilsammen sikrer. Selve læbestiften er præget med de velkendte hjerter og indpakket i det ikoniske etui med magnetisk spejllåg.
‘Ma Biche – Lip Suede Matte Lipstick’, Westman Atelier, 415 kr.
Clean Beauty
‘Ma Biche - Lip Suede Matte Lipstick’, Westman Atelier, 415 kr.
Den legesyge læbestift
Du har den måske allerede liggende i beautyskabet, for det er svært at tale om røde læber uden at nævne det legesyge makeupbrand Mac – og dets læbestift-bestseller ’Macximal Sleek Satin Lipstick’. Det er granatæbleblomst-ekstrakt, kameliakerne- og hybenolie, der sikrer pleje til dine læber, så de fremstår velfugtede under den fulddækkende læbestift. Dufter mildt af MACs signatur, vanilje.
‘Macximal Sleek Satin Lipstick’, Mac, 220 kr.
Den legesyge
‘Macximal Sleek Satin Lipstick’, Mac, 220 kr.
Den luksuriøse læbestift
Det bliver ikke meget mere luksuriøst end Hermès. Husets ikoniske lædervarer med Birkin– og Kelly-taskerne i front er nærmest uopnåelige, hvorimod makeuppen heldigvis er væsentlig lettere tilgængelig. Og du kan med god grund investere i de elegante makeup-objekter, der emmer er kvalitet og delikate ingredienser – ikke mindst læbestifterne, hvor den dybrøde ’Rouge H’ er favoritten. En fun fact er, at farven blevskabt i 1925 til læderet og i dag er en symbolsk farve for modehuset.
‘Satin lipstick – Rouge H’, Hermès, 540 kr.
Den luksuriøse
‘Satin lipstick - Rouge H’, Hermès, 540 kr.