En stilet vinge eller mere diskret linje – med en eyeliner kan du tage din øjenmakeup skridtet videre. Vi lister 2023's bedste eyeliners, der flot (og nemt) tilfører farve til vippekanten.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
En smuk sort farve, elegant indramning og cat eyes – en eyeliner har meget at byde på og har været et must i makeuppungen i årtier.
Som med de fleste ting inden for skønhed, har vi set trends komme og gå. I 60’erne var en double-liner på både vippekanten og i øjeæblet à la Twiggy et must, mens 80’erne bød på eyeliners i alle regnbuens farver. I dag er den mere afskårne og tynde eyeliner mere trendy end nogensinde, men samtidig ser vi, at farver og grafiske mønstre fylder mere og mere. En eyeliner aldrig går simpelthen af mode.
Det kan dog være svært at få den knivskarpe linje på plads. Vi har derfor samlet de tricks, du skal huske på, når du påfører eyeliner, de fejl, der skal undgås – og selvfølgelig favoritterne, der aldrig fejler.
Bedste eyeliner 2023 – hele toplisten
Scroll ned for længere anmeldelser af produkterne.
- Bedste eyeliner på budget
- Bedste eyeliner til tynde linjer
- Bedste eyeliner med pensel
- Bedste brune eyeliner
- Bedste kohl
Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris
- Bedste eyeliner til nybegyndere
High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique
- Bedste vandfaste eyeliner
Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna
- Bedste kohl med brun farve
Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley
- Bedste gel eyeliner
Pro Longwear Fluidline fra MAC
Bedst i test eyeliner – årets bedste eyeliner 2023
Lette at påføre og med lang holdbarhed; her er favoritterne i alle kategorier.
Bedste eyeliner på budget, Epic Ink Eyeliner fra NYX
Præcis som navnet Epic Ink Eyeliner antyder, er produktet her nærmest episk. Den kompakte og tynde spids på tuschpennen glider let over øjenlåget, samtidig med at den efterlader et spor af en flot sort og smudsfri linje. Hverken regn, tårer eller en irriterende pollenallergi kan få denne eyeliner til at bevæge sig en millimeter.
Du finder Epic Ink Eyeliner fra NYX her
Bedste eyeliner til tynde linjer, Lash Idôle Liner fra Lancôme
Den nye Lash Idôle Liner har en super tynd pensel, der samler den perfekte mængde produkt op og gør det muligt at skabe en smal linje og den perfekte vinge – uanset om du er en professionel eller nybegynder. Farven, der får en glansfuld finish, tørrer hurtigt og holder hele dagen.
Du finder Lash Idôle Liner fra Lancôme her
Bedste eyeliner med pensel, Glossy Eyeliner fra Isadora
En budgetvenlig klassiker, der aldrig svigter. Penslen er tynd og utrolig let at arbejde med og glider let langs vippekanten. Den veganske eyeliner holder hele dagen og kommer i flere forskellige varianter og farver. Denne er ovenikøbet vandfast.
Du finder Glossy Eyeliner fra Isadora her
Bedste brune eyeliner, Couture Eyeliner fra YSL
Brun eyeliner er mere populær end nogensinde, og vi forstår godt hvorfor. Den brune farve rammer ind på en flot måde, men giver samtidig et naturligt resultat. Couture Eyeliner fra YSL findes både i sort og brun, har en tynd og fleksibel pensel og holder fantastisk hele dagen.
Du finder Couture Eyeliner fra YSL her
Bedste kohl, Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris
Er du til den mere bløde streg, frem for den helt skarpe, så er Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris lige noget for dig. Den er desuden meget let at anvende, og du kan nemt styre, hvor tydelig en streg, du får.
Du finder Le Köhl Naturel fra L’Oréal Paris her
Bedste eyeliner til nybegyndere, High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique
Er du nybegynder og lidt rystende på hånden, er High Impact Easy Liquid Liner en stabil følgesvend. Pennen ligger godt i hånden, har en tynd spids, der let kan glide over de mindste bump, og efterlader en elegant farve uden de store anstrengelser.
Du finder High Impact Easy Liquid Liner fra Clinique her
Bedste vandfaste eyeliner, Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna
Den vandfaste eyeliner kan klare både vind, vand, tårer og sved uden at blive udtværet. Spidsen er lidt længere, hvilket gør det lettere at få en jævn påføring, og farven, som på øjenlåget bliver semi-mat, tørrer hurtigt. Flyliner Longwear Liquid Eyeliner har en ultratynd spids, der gør det muligt at komme helt ind i øjenkrogen uden at risikere at fedte.
Du finder Flyliner Longwear Liquid Eyeliner fra Fenty Beauty by Rihanna her
Bedste kohl med brun farve, Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley
En eyeliner behøver selvfølgelig ikke at være kulsort. Den bløde kohl Phyto Khol Star Waterproof glider med bravur over øjenlåget. Kohlen har god pigmentering og sidder fejlfrit hele dagen. Takket være den utroligt cremede konsistens er det intet problem at blende stregen ud. På få sekunder kan du skabe et flot, fadet look.
Du finder Phyto-Khol Star Matte 6 Chestnut fra Sisley her
Bedste gel eyeliner, Pro Longwear Fluidline fra MAC
Pro Longwear Fluidline er en gel-eyeliner i dip-format, der giver dig fuld kontrol, når du påfører den langs vippekanten. Børsten (som købes separat) dyppes i krukken og trækkes derefter let over øjenlåget. Eyelineren er også rigtig god at bruge, hvis du vil komme det let ind mellem vipperne. Den er utroligt drøj, og en krukke holder i evigheder. Resultatet på øjenlåget bliver blødere end med en traditionel tusch-eyeliner og kan også bruges på hele øjenlåget, hvis du vil lave en flot smokey eye-effekt.
Du finder Pro Longwear Fluidline fra MAC her
Hvordan påfører man eyeliner?
Trin et er at finde den eyeliner, du er mest komfortabel med. Foretrækker du flydende, dipliner eller kohl? Din erfaring med at påføre eyeliner spiller selvfølgelig også en rolle. Når du påfører flydende eyeliner, er det en god idé at se direkte ind i spejlet og arbejde i små trin – du behøver ikke trække hele linjen i én bevægelse.
Vil du lave en vinge, er det en god idé at starte med selve vingen. Tænk på, at eyeliner-linjen skal være en forlængelse af din nedre øjenvippekant og trækkes derefter lige op til den ønskede længde på vingen. Træk derefter eyelineren mod den øvre vippekant, og lav så en linje langs vippekanten.
Hvis du vil have en simpel linje på vippekanten uden vinge, er det bedst at starte inderst i øjenkrogen og trække let med hånden mod yderste øjenkrog.
Hvad er forskellen på eyeliner og kohl?
En eyeliner og en kohl adskiller sig både i resultat og konsistens. En flydende eyeliner ligner ofte en tusch og giver også et resultat som en sådan, mens en kohl giver et blødere resultat og kan tones ud for en mere sløret effekt.
5 tips til at lægge eyeliner
- Træk ikke i øjenlåget. Det er uden tvivl svært at få eyeliner til at glide over fine linjer og rynkede øjenlåg, men hvis du trækker i øjenlåget, vil resultatet blive ujævnt, når du slipper øjenlåget. Husk, at en let hånd er altafgørende, når det kommer til at lægge eyeliner.
- Husk primer. En øjenprimer er super af mange grunde. Det gør dels, at eyelineren glider lettere over øjenlåget, og dels sidder eyelineren bedre i løbet af dagen.
- Undgå at blinke, når du påfører eyeliner. Det gør resultatet ujævnt og gør påføringen sværere. I stedet skal du kigge lige frem og ind i spejlet, når du påfører.
- Bliv ikke for ivrig. En eyeliner eller kohl behøver ikke påføres i et enkelt strøg. Tag det skridt for skridt.
- Fjern den ikke for hurtigt. Vi begår alle fejl, både begyndere og professionelle. Men en god idé er at vente med at slette fejlene, indtil eyelineren er tørret. Ellers risikerer du at tvære det ud, der skal blive på vippekanten. Et godt tip er at duppe en vatrondel i micellarvand og derefter forsigtigt fjerne overskydende eyeliner. Brug derefter en smal børste og concealer for at skjule fejlene.