Det superpopulære amerikanske make-up brand og univers Glossier holder i disse dage pop-up event i København. Årsagen til pop-up’en er den glædelige nyhed om at Glossier endelig shipper til Danmark.
Svømmer dit Instagram-feed også over i lyserød bobleplast, og kribler det i fingrene for at prøve de populære produkter? Så er der gode nyheder!
I dagene 9-11 august holder Glossier pop-up event på Bredgade, og der er åben for alle i tidsrummet 12-19.
Her vil du have rig mulighed for at teste alle de lækre produkter som Boy Brow, Haloscope og Cloud Paint og derefter beslutte dig for, hvad der skal indgå i din første webordre.
Den 33-årige Glossier CEO og Founder Emily Weiss, der for nyligt fandt sig selv på Fortunes liste over de 40 mest indflydelsesrige karrierekanoner under 40, udtalte i forbindelse med pop-up’en at den danske kundebase allerede har haft stor betydning for Glossier:
“Glossier is, above all, about people. Everything we do is inspired by the conversations we have with our community and the connections they’ve created with each other. Over the years we’ve watched our community grow in Denmark; we’ve visited, made friends, featured some of our favorite Danes on Into The Gloss, and read every single message and comment asking us to bring Glossier to Denmark. We’re so excited to finally launch in a place and with people that have already been such an important part of Glossier.”
—Emily Weiss; CEO & Founder, Glossier.
Her på ELLE-redaktionen siger vi velkommen til Danmark, Glossier, og happy shopping til dig!
Du kan besøg Glossiers univers under modeugen i København fra den 9.-11. august fra kl. 12-19 på adressen Bredgade 28, Avlskarl Galleri, i København.