The Ordinary har åbnet en pop-up i København, og de tilbyder i den forbindelse gratis ansigtsbehandlinger.
Trænger dit vintertrætte (også) til en ansigtsbehandling, så står The Ordinary klar til at hjælpe.
I anledningen af modeugen har brandet, der er kendt for prisvenlige og velformulerede hudplejeprodukter, nemlig åbnet en pop-up i indre København, hvor du bl.a. kan få en gratis ansigtsbehandling.
Behandlingerne foregår i The Ordinarys pop-up på Kronprinsensgade 4-6, København K, der er åben fra den 27. januar til den 10. februar. Det er også i selve pop-up-butikken, der har åbent mandag-lørdag kl. 10-18, du kan booke den gratis ansigtsbehandling, der varer 30 minutter.
Det vil selvfølgelig også være muligt at prøve nogle af The Ordinarys bestsellere, få råd og vejledning til de produkter, der passer bedst til din hud samt en rabatkode til dit næste online The Ordinary-køb.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.