Leder du efter den bedste solbeskyttelse til ansigtet? Vi har testet lette SPF-cremer, serum, sprays og mists, der fungerer perfekt både under og over makeup.
Denne artikel om solbeskyttelse indeholder sponsorerede links.
Moderne solbeskyttelse er noget helt andet end de tykke, hvide solcremer, mange stadig forbinder med solcreme. I dag findes der ultralette serum, fugtgivende cremer, usynlige sprays og fine mists, som absorberes hurtigt og fungerer perfekt sammen med både hudpleje og makeup. Og det gør altså en ret stor forskel.
I denne guide finder du de bedste produkter til ansigtet, uanset om du leder efter en SPF, der fungerer under makeup, en mist til at genopfriske med i løbet af dagen eller en let serum med solbeskyttelse. Og glem ikke solbeskytteslen til hår- og hovedbund, når du er i gang.
Bedst i test: Her er den bedste solbeskyttelse over og under makeup i ansigtet
Scroll længere ned for at læse længere beskrivelser af hvert produkt.
- Bedste fugtgivende creme med solbeskyttelse
Hyal Reyouth Moist Sun – Dr. Ceuracle
- Bedste serum med solbeskyttelse
Sun Face Serum SPF 30 – Rudolph Care
- Bedste solbeskyttelse under makeup
Anthelios UVMune Ultra Light Cream SPF 50+ – La Roche-Posay
- Bedste solbeskyttelse med glød
- Bedste solbeskyttelse til fedtet hud
360° Gel Oil Free SPF 50 – Heliocare
- Bedste solbeskyttelse som spray
Capital Soleil UV-Age Daily Invisible Spray SPF50+ – Vichy
- Bedste solbeskyttelse over makeup
Ambre Solaire Over Makeup Super UV SPF 50+ – Garnier
- Bedste solbeskyttende mist
UV Bronze Mist SPF 50+ – Filorga
Bedste fugtgivende creme med SPF: Hyal Reyouth Moist Sun – Dr. Ceuracle
Mangler huden fugt, er Hyal Reyouth Moist Sun et virkelig godt valg. Den lette creme kombinerer høj solbeskyttelse med blandt andet hyaluronsyre, som holder huden gennemfugtet hele dagen. Konsistensen minder om en almindelig fugtighedscreme, den absorberes hurtigt og fungerer rigtig godt under makeup. Bonus er den naturlige glød, huden får bagefter.
Find Hyal Reyouth Moist Sun fra Dr. Ceuracle her.
Hyal Reyouth Moist Sun – Dr. Ceuracle
Bedste serum med solbeskyttelse: Sun Face Serum SPF 30 – Rudolph Care
Hvis du foretrækker en let serumtekstur, er Rudolph Cares Sun Face Serum SPF 30 et rigtig godt valg. Den silkebløde formel giver bredspektret solbeskyttelse, samtidig med at huden føles fugtet og velplejet. Serummet trænger hurtigt ind og fungerer uden problemer under foundation eller skin tint. Den føles næsten usynlig på huden og passer rigtig godt sammen med Rudolph Cares ansigtscreme med SPF i samme serie.
Find Sun Face Serum SPF 30 fra Rudolph Care her.
Sun Face Serum SPF 30 – Rudolph Care
Bedste solbeskyttelse under makeup: Anthelios UVMune Ultra Light Cream SPF 50+ – La Roche-Posay
Der er en grund til, at Anthelios UVMune Ultra Light Cream er blevet en klassiker. Den ultralette ansigtssolcreme, som næsten er vandagtig i konsistensen beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråler, absorberes hurtigt og efterlader ingen hvid hinde. Resultatet er en glat overflade, som gør den til en af de bedste former for solbeskyttelse under makeup.
Find Anthelios UVMune Ultra Light Cream SPF 50+ fra La Roche-Posay her.
Anthelios UVMune Ultra Light Cream SPF 50+ – La Roche-Posay
Bedste solbeskyttelse med glød: Glowscreen – Supergoop!
Glowscreen fra Supergoop! er blevet en favorit hos alle, der drømmer om SPF og glød i ét produkt. Den let tonede og gyldne creme giver huden en frisk udstråling og fungerer samtidig som primer under makeup. Huden ser mere ensartet ud, uden at produktet føles tungt eller fedtet. Om sommeren kan den endda erstatte foundation.
Find Glowscreen fra Supergoop! her.
Glowscreen – Supergoop!
Bedste til fedtet hud: 360° Gel Oil Free SPF 50 – Heliocare
Har du hud, der hurtigt bliver skinnende i løbet af dagen, er Heliocares 360° Gel Oil Free SPF 50 værd at kigge nærmere på. Den oliefri gel absorberes hurtigt, føles let på huden og efterlader en mat finish uden at udtørre. Den fungerer også virkelig godt under makeup og tilstopper ikke porerne.
Find 360° Gel Oil Free SPF 50 fra Heliocare her.
360° Gel Oil Free SPF 50 – Heliocare
Bedste SPF spray: Capital Soleil UV-Age Daily Invisible Spray SPF50+ – Vichy
Denne spray er perfekt til dig, der gerne vil gøre solbeskyttelsen ekstrem let at have med at gøre. Den ultrafine spray er let at spraye direkte i ansigtet, hvor den lægger sig usynligt på huden og absorberes hurtigt uden at fedte. Den er kort sagt perfekt til dage, hvor beskyttelsen skal kunne klares på få sekunder.
Find Capital Soleil UV-Age Daily Invisible Spray SPF50+ fra Vichy her.
Capital Soleil UV-Age Daily Invisible Spray SPF50+ – Vichy
Bedste over makeup: Ambre Solaire Over Makeup Super UV SPF 50+ – Garnier
Når makeuppen først er lagt, er en SPF-mist næsten uundværlig. Ambre Solaire Over Makeup Super UV SPF 50+ fungerer næsten som en setting spray. Den lægger sig som en fin, usynlig hinde over makeuppen og samtidig giver den huden et let fugtboost, og den kan friskes op i løbet af dagen.
Find Ambre Solaire Over Makeup Super UV SPF 50+ fra Garnier her.
Ambre Solaire Over Makeup Super UV SPF 50+ – Garnier
Bedste solbeskyttende mist: UV Bronze Mist SPF 50+ – Filorga
Filorgas UV Bronze Mist SPF 50+ er en af de lækreste SPF-mists til ansigtet. Den vægtløse mist beskytter effektivt mod solen, samtidig med at huden får en diskret glød og føles frisk. Den er nem at have med i tasken og er oplagt til at bruge i løbet af dagen uden du skal tænke på om den ødelægger makeuppen.
Find UV Bronze Mist SPF 50+ fra Filorga her.
UV Bronze Mist SPF 50+ – Filorga
Hvad skal man huske, når man bruger solbeskyttelse?
Det vigtigste er at vælge en solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. SPF-tallet fortæller, hvor godt produktet beskytter mod UVB-stråler, mens UVA-beskyttelsen er mindst lige så vigtig, når det gælder pigmentforandringer og hudens aldring.
Brug også den rigtige mængde. De fleste kommer alt for lidt SPF på huden og får derfor ikke den beskyttelse, der står på produktet. Lad desuden altid solbeskyttelsen trænge ind et par minutter, før du lægger makeup. Så mindsker du risikoen for, at din makeup fnulrer .
Hvor meget solcreme skal man bruge i ansigtet?
Den generelle anbefaling er cirka en halv teskefuld til ansigt og hals. Det kan lyde af meget, men de fleste moderne SPF-produkter er så lette, at de hurtigt absorberes.
Et godt husketrick er to-finger-metoden, hvor du fordeler solcremen i to lange striber på pege- og langefingeren. Så er du tættere på den mængde, der skal til for at opnå den beskyttelse, der står på solcremen. Det virker faktisk overraskende godt.
Hvordan bruger man solcreme over makeup?
Skal du opfriske din SPF i løbet af dagen, er en mist eller spray den bedste løsning. Hold flasken cirka 10-15 centimeter fra ansigtet, luk øjne og mund, og spray jævnt over hele ansigtet. Lad produktet tørre af sig selv, og påfør gerne endnu et let lag for at sikre at alle områder i ansigtet er dækket. Husk, hals, hovedbund og ører.
Er SPF i makeup nok?
Nej. Foundation, skin tint og andre makeupprodukter med SPF er et fint supplement, men de kan ikke erstatte en almindelig solcreme. For at opnå den beskyttelse, der står på produktet, vil du skulle bruge langt mere makeup, end hvad der er klædeligt. Derfor anbefales det altid at bruge en rigtig solcreme som base og derefter lægge makeup ovenpå.
Hvornår skal man påføre solbeskyttelse i ansigtet?
Du skal bruge solcreme hver dag, også om vinteren og når det er gråt eller regnvejr. Solbeskyttelse er det sidste trin i din hudplejerutine om morgenen og skal påføres før makeup. Vent gerne et par minutter, så produktet får tid til at sætte sig, inden du fortsætter med foundation eller concealer. Er du ude i solen i længere tid, bør du opfriske solbeskyttelsen cirka hver anden til tredje time.
Artiklen er oprindelig udgivet på ELLE.se. Dette er en redigeret version.